Så lagde Blogger sig selvfølgeliglig syg lige den dag, jeg skulle skrive det mest geniale indlæg nogensinde. Om jeg kan gemme det til en anden gange? Næh nej, det er ikke muligt, for nu skal jeg holde weekend, og når den er slut, har jeg helt sikkert glent, hvad det skulle handle om. Længere rækker min genialitet trods alt heller ikke.
Desværre har Blogger under sygdommen ædt et par af mine kommentarer. Om det var i håbet om, at de kunne lindre eller endda kurere dårligdommen vides ikke, men jeg håber eddermame, at der var en god grund. Når nu nogen har brugt tid på at læse og kommentere min blog, er det er bare så drønhamrende ærgerligt, at deres ord går tabt. Ja det er så!
Heldigvis havde jeg nået at læse de to kommentarer, som er forsvundet (om der er flere ved jeg så ikke.) Jeg kan ikke helt huske ordlyden, men jeg blev rigtig glad for dem, og vil lige sige tak til jer og gøre opmærksom på, at det altså ikke var mig men (lortespasser) Blogger, der er den skyldige.
God weekend til alle (undtagen Blogger!)
Hey, jeg tror da, at en af de spiste kommentarer var fra mig. Til det der faste læsere-indlæg. Kan ikke lige helt huske, hvad jeg skrev, men det var vist en sang og en dans om, hvorvidt man skal være pinlig eller ej over antallet af faste læsere.
SvarSletFor mit eget vedkommende er det ikke antallet af faste læsere det kommer an på overhovedet. Jeg hygger mig ret godt med dem, der er. Er der flere, der vil læse med, er det skønt, men er der ikke, så går det nok endda. Jeg startede jo med at blogge for min egen skyld, og selv om det henad vejen da bestemt ansporer at have nogle læsere, der er søde til at lægge kommentarer, så forbeholder jeg mig retten til stadig primært at skrive for mig selv. For selv om jeg er kommunikationsuddannet, så BLIVER det altså for vanskeligt at skrive et indlæg, der skal tækkes alle målgrupper :-)
Nå, det var vist overhovedet ikke det, der stod i den oprindelige kommentar. Men tak for den faste læser-funktion i hvert fald. Det har gjort det meget nemmere at holde styr på dig og dine indlæg ;-)
Jeg er også kommunikationsuddannet, men bruger bloggen som et frirum, hvor jeg kan skrive, hvad jeg vil uden at tænke i målgrupper, budskaber, grammatik og korrekt sprog. Det er bare skønt og lidt af en bonus, at der alligevel er nogen, der har lyst til at læse med.
SvarSlet