onsdag den 24. august 2011

Se hbad keg lan!

Orv man lan blpge gra en iåod.mwn det wr eet svørt med mine pølswfimgre,aå ikke fæwrre imsææg, før jeg er hjemme jgen. Ja' det gpst aå længe.

mandag den 15. august 2011

Så blev det endelig min tur

Det skete i de dage, at en befaling udgik fra husmor Mille, at al verden (også kaldet starut, gemal og farmor og farfar) skulle på ferie.

Denne første ferie med starutten skete efter en lang sommer med alt for meget arbejde for gemalen. Og alle gik for pakke deres kufferter, hver til sit klædeskab. Og også gemalen gik fra arbejde, fra hospitalet til lejligheden i hovedstaden, som kaldes København, fordi det var der han boede, for at pakke sin kuffert tillige med Mille, sin kæreste, som han nu havde en lille starut med. (Og resten af Lukasevangeliet handler så om fødsel og omskæring, og da jeg hverken håber på det ene eller det andet, er den inspirationskilde nu dømt ude.)

Og det havde fandeme været en hård omgang at få ham overtalt til 1) ferie 2) i 3 uger 3) på den anden side af Atlanten. For gemalen elsker sit arbejde. Så meget, at han er på arbejde i dag, selvom hans ferie startede i fredags. Det var derfor  nødvendigt med en befaling i stil med den, der lød fra kejser Augustus for et par tusind år siden for at få ham med på eventyr. Og nu glæder han sig, og det er dejligt. Jeg er mest stresset over at skulle have styr på det sidste inklusiv pakning af mine og staruttens sager, men det går nok. For det er i morgen det sker!

I morgen placerer jeg måsen i et flysæde og lader mig transportere til Amerika (sådan omtaler gemalen  nemlig USA, selvom han altså kun lige er 34 år) med en glad og tilfreds starut, der tager jetlag i stiv arm og sover, når mor befaler det, med en sød og ferietrængende gemal og et sæt svigerforældre, der jo er for gamle til at gå ud hver aften, og defor godt kan våge over starutten. Ikke dårligt, ikke dårligt.

Kufferterne skal lige pakkes og der skal gøres lidt rent, og så er vi ellers klar. Husets babyhærgede planter er sendt på tiltrængt rekreation hos veninde med grønne fingre, og naboen har fået et sæt nøgler, så de kan tage sig af posten og låne et par værelser til deres gæster. Mmmm ferie!

Mens jeg hygger i Central Park, skyder hvaler med mit kamera, betages af storslået natur og tripper rundt om det hvide hus, tager bloggen sig en god pause, for nu gemalen endelig har fri, er der dømt nul computertid. Vi skal nemlig prøve det der med at være sammen.

Og ved I hvad det bedste er? Når vi kommer hjem, er det mig som skal på arbejde, og gemalen, der skal være hjemmegående husfar. Det trænger vi begge til!


torsdag den 11. august 2011

Når intellekt ser virkelig dumt ud

For nylig fik starutten en gave af en af mine veninder. Det var en lille bog, hvor de tykke papsider sidder fast i en ring. Bogen blev straks monteret på siden af barnevognskalechen, så den lille snutling har noget at bladre i, når vi er på tur.

I dag på vej til Netto sidder hun som vanligt og kigger på sin bog. Hun bladrer lidt i den og giver sig så meget insisterende til at slikke på en af siderne. Ikke noget med at gnaske i hjørnerne, som ellers er lidt mere typisk for en på hendes størrelse. Nej, det var selve fladen, der blev slikket godt og grundigt.

Det så rimelig dumt ud, og jeg nåede da også at tænke en masse bekymrede tanker om min lille og sandsynligvis knap så kløgtige datter, der både dumper boelprøver og slikker på bøger. Men så skete der noget! (Spændingen stiger, spændingen stiger...)

Jeg så, hvilken side hun slikkede på, og det er så her jeg gerne vil bede jer om at stave til stolt mor. S.T.O.L.T M.O.R.

Hun slikkede på den side, hvor der var et billede af en ske!

Jamen altså, jeg spørger bare: Er der noget ikke at være stolt af? Nej vel. Min datter er sgu da rimelig skarpt anlagt. (Og i øvrigt bestod hun også Boelprøven i anden omgang med lidt velvilje fra sundhedsplejersken.)

mandag den 8. august 2011

Blogtræf

Det var så i går, at Kong Mor holdt det længeventede blogtræf på Frilandsmuseet, og det var så i går, at jeg alligevel ikke dukkede op. Jeg ville rigtig gerne have været med, men havde alligevel så sindssygt mange undskyldninger for at blive hjemme.

Jeg må desværre indrømme, at jeg er en af de totalt nederen typer (for at vælge et lige så nederen udtryk),  der siger ja til at deltage i forskellige arrangementer for så at melde afbud i sidste øjeblik. Fordi jeg ikke tør. Oftest gælder det fester, hvor jeg kun kender værten. Jeg vil rigtig gerne, men tør alligevel ikke, fordi jeg er bange for at blive bænkevarmeren nede i hjørnet.

Med Kong Mors audiens var det dog anderledes. Der var mange grunde til, at jeg alligevel blev hjemme. Her er de i tilfældig rækkefølge:
  1. Jeg var træt. Meget træt. Starutten er ved at få tænder, hvilket hun faktisk tager meget pænt. Altså bortset fra at hun lige skal trøstes mindst engang i timen natten igennem.
  2. Gemalen ville ikke med. Det er altså lidt af en udflugt alene, så det havde jeg virkeligt håbet på.
  3. Vejret var dårligt. Hvis det bare var mig, der skulle afsted, havde det været fint nok, men det ville blive en lang dag i barnevognen for hende den lille.
  4. Den eneste af de andre bloggere, jeg læser med hos, var vist Kong Mor, og da mange af de andre havde aftalt at mødes ved indgangen, virkede det som om de allerede kendte hinanden. Det gør mig genert og utilpas.
  5. Der var nogen, der inviterede på brunch og middagslur. Det var gemalen.
  6. Jeg er lidt stresset. Der er meget der skal klares, inden vi i næste uge tager på ferie, og jeg ved ikke, hvordan jeg skal nå halvdelen.
  7. Gemalen havde fri, og fridage har været lidt af en sjældenhed her i løbet af sommeren. 
Jeg kunne nok finde et par undskyldninger mere, men jeg har vist boret nok i den mindre pæne side af mig selv for i dag. Inden jeg valgte at blive hjemme, tænkte jeg mig dog grundigt om for at kunne stå ved beslutningen. Det kan jeg godt. Jeg blev hjemme primært fordi jeg var træt og stresset, og det var ærlig talt en god beslutning. Jeg fik en lang eftermiddagslur og to do-listen blev lidt kortere og langt mere overskuelig. Den kommende uge truer ikke nær så meget, og jeg kan gå den i møde nogenlunde veludhvilet.

Jeg har behov for at understrege, at det ikke var fordi, jeg ikke kendte andre end værten, at jeg ikke mødte op. Ikke denne gang. Det tænkte jeg meget over, og jeg vil simpelthen ikke længere bruge det som undskyldning for at gå glip af potentielt gode oplevelser. Når jeg ikke kan bruge det som begrundelse over for andre, er det heller ikke en god nok grund til mig selv. Jeg skal dog ikke være bleg for at indrømme, at jeg nok havde prioriteret anderledes, hvis der var mere end en blogger, som jeg brændte efter at møde.

Hvis man skal sige noget positivt, om min udeblivelse, så er det, at jeg meldte mig til så sent, at Kong Mor vist aldrig så min tilmelding. Og Kong Mor, hvis du læser det her, så vil jeg bare lige sige, at jeg rigtig gerne ville have været med, at jeg er flov over min verdensrekord i undskyldninger, at jeg stadig skylder en is, og at jeg altså godt gad at levere den personligt på adressen i Normandiet.


torsdag den 4. august 2011

Bytte bytte købmand

Jeg holder tøjbytteaften i aften. Efter både at have tømt Magasin og min mors skab for lækkert kluns, har jeg samlet en hel sæk med tøj, der fortjener at bo hos nogen, der gerne vil det, og som holder lige så meget af det, som jeg engang gjorde. Og helst i længere tid.

Bytning bliver der dog ikke så meget af. Den ene af veninderne har nemlig lige givet alt sit ikke-elskede tøj til Røde Kors, og den anden mistede det meste af sit tøj, den dag det regnede så voldsomt, at samtlige kældre i storkøbenhavn blev oversvømmet. Det var der næsten alt hendes tøj var gemt væk, fordi håndværkerne var i gang med at fikse taget og derfor havde inddraget førstesalen med klædeskabe und alles. De andre veninder kunne ikke komme, så derfor bliver det ikke til så meget bytteri, men bare en hyggelig aften for os, der ikke er i sommerhus eller til fancypancy middag.

Og dog. Lidt bytning bliver der. Begge veninder har nemlig lige skrevet, om de skulle medbringe noget spiseligt, og det er ret så heldigt. Det guf jeg købte i formiddags er nemlig ved at være væk. Gemalen fik den ene del med på arbejde, og en væsentlig del af de resterende godter boltrer sig på nuværende tidspunkt afsted mellem mit spiserør og min mavesæk. (Vindruerne ligger dog stadig i posen.) 

Et pashminatørklæde i de forkerte farver fra Rusland for et stykke hjemmebagt kage og en lidt for stor silketop fra Thailand for et par lakridser. Det er da heller ikke nogen dårlige byttehandler. Og vil veninderne hverken have det ene eller andet, tager jeg i morgen forbi Røde Kors og bytter med lidt god samvittighed. Så længe de vil dele guf og sladder, er der vist garanti for en hyggelig aften.

mandag den 1. august 2011

En hurtig beslutning

Hvad gør man, når babyen skal have sin aftenflaske, og man er kommet til at tænde opvaskemaskinen. Som vel at mærke indeholdt hjemmets eneste sutteflaske?

Først prøver man med en kop. Resultat: Hidsig og utålmodig baby, der endnu ikke har helt styr på, hvordan sådan en fungerer og at man hverken skal bide i den eller stikke tungen ned i den. Mælk udover baby og højstol. Ingen mælk i baby.

Dernæst prøver man undertegnedes drikkedunk. Resultat: Baby, der er ved at blive kvalt i mælkestrøm. Meget ulykkelig, hidsig, utålmodig og våd baby. Meget våd og mælkeplettet sofa. Og far. Ingen mælk i baby.

Så er det, at man tager en hurtig beslutning og flår opvaskemaskinen åben og redder sutteflasken. Resultat: Salig og mæt baby. Pris: Skoldede hænder. (Gemalens ikke mine.)