lørdag den 28. april 2012

Håbløse romantikere

Kan det passe, at der også var en lørdag den 28. april for fem år siden? For så tror jeg faktisk, at gemalen og jeg har fem års jubilæum for vores første møde i dag.

Jeg kan huske, at vi mødtes en lørdag, og jeg kan huske, at jeg var ude at spise med min mor 1. maj et par dage senere og at jeg var ved at eksplodere af indestængt varme, glæde og spirende forelskelse, der for alt i verden skulle holdes skjult.

Jeg mener også, at 1. maj var en tirsdag, men hvorfor jeg skulle have hæftet mig ved det, har jeg ingen anelse om.

Hvis det er vores årsdag i dag, fejrer gemalen den med smørrebrød, billard og bajere med drengene, og jeg fejrer den med øhm øh... te, syvkabale og Mads og Monopolet podcast.

Næste år bytter vi!


fredag den 27. april 2012

Pakke, flytte, fikse, ordne, panikke

Vildt at der faktisk er nogen, der besøger min blog her for tiden. Der sker jo ikke en skid.

Sagen er, at vi har travlt med at få styr på vores flytning, og det frarøver mig al den tid jeg plejer at have til mig selv. 1/3 del af flyttekasserne er nu fyldt og vi har fået styr på alle papirer - altså på nær sådan noget som testamente og samejeoverenskomst, hvilket er virkelig dumt. Nå ja, så mangler vi også bare, at sælger underskriver skødet, så vi kan få det tinglyst. Ingen stress her.

Næsten ingen stress her.

Der er også sket det uheldige, at batteriet til min mac er dødt. Det er virkeligt besværligt at navigere rundt på nettet, når man helst gør det fra sofaen, og stikket ryger ud, hver gang man flytter lidt på sit magelige, kaffehungrende korpus.

Vores internetabonnement er i øvrigt sagt op pr. 30. april, så hvis ikke jeg får listet min fars mobile bredbånd fra ham, går bloggen nok død en måneds tid. Det er rigtig ærgerligt, for jeg savner faktisk at skrive. Til gengæld glæder jeg mig til alle de løbeture og syprojekter, jeg skal give mig i kast med, når hverken computeren eller tv'et har noget at byde på.

Det er bare drønærgerligt, at jeg så ikke kan blære mig her.

lørdag den 14. april 2012

7 års restitution

Nu hvor jeg allerede har  udgivet mig for at være den store ekspert ud i parforhold, vil jeg lige dele lidt ny viden med jer. Om parforhold, eller mere præcist: Ophør af parforhold.

Vidste I godt, at når man går fra hinanden efter to års kæresteri eller mere, så er mænd gennemsnitligt single i 3 måneder (3! måneder. Det er jo fuldstændig sindssygt. Og så er det bare et gennemsnit. Der må virkelig være nogen, der har travlt.), mens kvinderne gennemsnitligt er single i 7 år. (7! år. Det er jo fuldstændig sindssygt. Og så er det bare et gennemsnit.)


Jamen er det ikke vildt? Både for mænd og kvinder og allermest forskellen.

Jeg har virkelig tænkt over det, og er kommet frem til at forskellen kan skyldes følgende:

1) Mænd kan ikke leve uden kvinder. Kvinder kan til gengæld godt leve uden mænd. Og trænger til det efter 2 år + kæresteri.

2) Kvinder bliver til ildspydende drager i løbet af forholdet, hvilket først aftager efter 7 år.  Mændene bliver til gengæld totalt attraktive af at have været i et forhold og bliver hurtigt gaflet af en ny kærlighedshungrende kvinde.

Jeg tror mest på første model.

Jeg har også tænkt over, at statistikken faktisk gør det mere acceptabelt at gafle en mand, der er i et forhold. Ellers har man saftsuseme travlt, hvis man skal få ham på krogen inden han igen er i et nyt forhold. Man kan selvfølgelig også finde en inkarneret ungkarl, men det bliver nok mindre attraktivt, jo ældre man bliver. For særlingerisikoen er vist temmelig proportionel med alderen på ungkarlen. Man kan dog godt være heldig. (Og hvis nogen mangler søde inkarnerede ungkarle uden særlingefaktor, skal I bare sige til. Jeg kender ham nemlig godt.)


Set fra et mandligt perspektiv gør statistikken det selvfølgelig også mere acceptabelt at gafle en kvinde i forhold. Hendes eks finder jo alligevel en ny efter tre måneder. Jeg vil dog ikke opfordre til dette, da det statistisk set gør en anden kvinde til single i 14 år. Det er bare ikke særlig solidarisk, vel?

Nå, men inden I tænker alt for meget over at gafle og blive gaflet, vil jeg venligst bede jer holde snitterne fra gemalen. Dette er ikke en opfordring til at tyvstjæle ham. (selvom 7 år som single godt kan virke attraktivt nu og da.)

onsdag den 11. april 2012

Noget for noget om award

En dag tilbage i marts fik jeg denne:


Det er en award, der gives til blogs med under 100 læsere, og jeg fik den af Frk Struds, og blev meget meget glad. Man skal faktisk heller ikke gøre andet end at blive glad for at modtage den, så det er jo meget nemt. Hvad der ikke er helt så nemt er at vælge de fem blogs, jeg skal give den videre til. Sidst jeg fik en award beholdt jeg den helt for mig selv, men det synes jeg egentlig er lidt fesent. Jeg ved bare slet ikke, hvem der skal have denne.

Sagen er, at jeg faktisk foretrækker blogs med omkring 100 faste læsere eller færre. Sådan er det bare, og jeg kan ikke forklare hvorfor. Derfor er det sindssygt svært at skulle vælge mellem dem.

Faktisk sidder jeg lige og klør mig i nakken og overvejer at gemme videregivelsen et par uger endnu. Jeg kom nemlig lige i tanke om, at jeg har et nytårsforsæt om at finde flere gode blogs. Vil I derfor ikke være søde at anbefale mig en masse blogs - gerne jeres egne hvis jeg ikke lige har været forbi - som jeg kan begrave næsen i de næste par uger?

Det synes jeg, at I skal gøre.

tirsdag den 10. april 2012

PUS-materiale til de interesserede

Når nu I spørger så pænt, deler jeg gerne mit PUS-materiale. Forvent endelig ikke det helt store. Det er bare omskrevet MUS-materiale. Hvor der er byttet om på arbejde og familie og kolleger og partner. I første omgang havde jeg også byttet organisation ud med svigerfamilie, men det blev simpelthen for dumt, selvom det var vældig sjovt, mens det stod på.


Here it goes:



Mille og Gemalens PUS 2012


Tilværelse generelt
Opmærksomhedspunkter i forberedelsen
1
Er du glad for din tilværelse?
      Vær nuanceret: Hvor er du særlig glad – og hvor ikke?
      Reflekter over, hvad der kan forøge denne glæde. 
      Er der særlige situationer, temaer eller personer, der bidrager positivt/negativt til glæden? 
      Det gælder her som ved stort set alle spørgsmål: Hvad kan jeg selv gøre, hvad kan andre gøre, og hvad kan min partner gøre? Vær meget skarp på dette!
  

Parforhold
Opmærksomhedspunkter i forberedelsen vedr. dette er bl.a.:
2
Hvordan fungerer samarbejdet?
      Vær meget åben og giv gerne i klar tekst og med respekt konstruktiv kritik og gode råd – spring for alt i verden ikke over, hvor gærdet er lavest! 
      Du skal ikke sige andet her, end du er klar til, at der bliver handlet på.
3
Hvor godt bidrager du til samarbejde/holdånd?
      Hvordan mener du selv, dit bidrag er? Hvor? Hvorfor? Hvorfor ikke? Hvordan gøre det bedre/mere? 
      Prøv at fokusere på din bedste oplevelse med samarbejde/holdånd – og prøv derfra at trække læring og tråde til dagsaktuelle udfordringer. 
      Fokusér på nødvendigheden af samarbejde – og vær selv aktiv med at få sat konkrete mål for det.
       
4
Hvor god er du til at tackle små-konflikter i hjemmet?
      Prøv at give konkrete eksempler på dette i din dagligdag - gerne både positive og negative eksempler og drag så læringen ud af dem. 
      Hvad synes du selv, du kan bruge eksemplerne til - fremadrettet?
5
Føler du dig værdsat af din partner?
      At føle sig værdsat er ikke et spørgsmål om at være enige. 
      Her er nøglen til at forstå det daglige samspil og her har du et stort ansvar for at give åbne, ærlige og relevante input til din partner, som ellers bliver efterladt i en ren gætteleg. 
      Vær derfor meget ærlig og peg på mulige ”lommer”, som kan give indtryk af disrespekt – så det kan blive tacklet.
  
  

Familie
Opmærksomhedspunkter i forberedelsen vedr. dette er bl.a.:
6
Hvor stolt er du af din familie?
      Mange steder savner man en ”stoltheds-kultur”. Det skal vi fremme med alle kræfter, for der ligger masser af energi heri. 
      Man skal altid forsøge at være konkret med en lavere score: Hvad skal der til, for at dette løftes til næste år? 
      Og sæt gerne en konkret aftale på!
7
Har du passende ansvar i familien?
      Her gælder det om, at du skal tænke meget individuelt, fordi ”passende ansvar” jo skal matche netop dine kompetencer 
      Derfor: Mærk efter hos dig selv…
      Kom gerne ud af busken med ideer og forslag – og vær meget opmærksom på, at det evt. skal følges af noget kompetenceudvikling.
8
Hvordan vurderer du de fysiske rammer?
      De fysiske ramme for familien kan have stor betydning for din oplevede tilfredshed i dagligdagen – og derfor skal dette spørgsmål behandles meget seriøst
9
Har I en strategi og værdigrundlag?
      Det er vigtigt, at du kommer i dybden med at forholde sig til både strategier og værdier. Er I enige?
      Hvorfor? Hvorfor ikke? Hvad kunne ellers gøres? Hvordan får vi alle bedre ejerskab til strategi og værdier?
  

Fremtiden
Opmærksomhedspunkter i forberedelsen vedr. dette er bl.a.:
10
Har vi de nødvendige kompetencer til fremtidens udfordringer?
      Her er det vigtigt, at både du og din partner har et nogenlunde ensartet billede af fremtiden: hvor bevæger vi os hen? hvad betyder det for vores samarbejde og måden at arbejde på? hvilke kompetencer vil det indebære? 
      Herefter må du melde ind med, hvordan du ser din situation og dine kompetencer i lyset af fremtiden? 
      Og så må du være skarp til at indgå aftaler om fremtiden, så der skabes troværdighed og håb med sigte på fremtiden.
11
Hvor gode er vores udviklingsmuligheder som familie?
      De fleste familier kan normalt ved ret beskedne ressourcer skabe små huller og lommer, hvor der vil kunne ske ægte udvikling i begrænset omfang, hvis der er vilje: Hvor? med hvad? over for hvem? hvornår? hvad skal der ske? 
      Her gælder det, at du fortæller din egen historie – og tillader dig selv at se tingene gennem din optik?
      Og så må du være åben for, at der også her åbnes vinduer til selvrefleksion, så du får et realistisk billede af fremtiden
12
I hvor høj grad har du lyst til nye opgaver?
      Foregående spørgsmål kan evt. gå direkte over i dette 
      Vær meget konkret og specifik.
13
Har du mulighed for at tage imod flere opgaver?
      Meld gerne meget konkret og direkte ud her. 
       
  

Arbejde
Opmærksomhedspunkter i forberedelsen vedr. dette er bl.a.:
14
Er der arbejdsmæssige forhold, som har indflydelse på familielivet?
      Dette spørgsmål handler ikke om en udstilling af arbejdslivet. 
      Men det handler om evt. arbejdsmæssige forhold, som har indflydelse på familiesituationen.
      Vær meget opmærksom på at få lavet aftaler herom!
  

Råd
Opmærksomhedspunkter i forberedelsen vedr. dette er bl.a.:
15
Giv gerne 2-3 gode råd til din partner
      Du får her mulighed for helt frit at give gode råd til partneren: Hvis jeg var i dit sted, så ville jeg lægge vægt på…?
  

Årets tema
Opmærksomheds-punkter i forberedelsen vedr. dette er bl.a.:
16
Drøftelse af et tema, som vi kan sætte op for året.
      I år er temaet opgavefordeling.
  

Aftaler om fremtiden
Opmærksomhedspunkter i forberedelsen vedr. dette er bl.a.:
17
Din egen udvikling. Konkrete aftaler:









18
Vores mål for næste år.
Konkrete aftaler:





mandag den 9. april 2012

Påske, PUS og pressiode

Hvor gad jeg godt, at påsken varede lige et par dage (eller uger) længere. Jeg har haft fri hele ugen, men da gemalen arbejde hele sidste weekend og mandagen med, startede ferien først rigtig i tirsdags. Det var edderbroderme anstrengende at tilbringe tre hele dage alene med den et-årige.  Det var også hyggeligt og smaddersjovt, men nøj hvor kan man blive træt efter sådan et par dage.

Det var derfor skønt, da gemalen også fik fri, og efter en dag med far-datter-tid og mig på veninde-kaffedate, låste vi den rodede lejlighed af og tog i sommerhus. Vi er midt i en pressiode med meget arbejde - nyt arbejde for gemalen og en flytning om kun en måned, så vi så frem til at komme væk et par dage. 

Nu ved vi så, at man skal have en weekendseng til sit barn, hvis man gerne vil have bare lidt voksentid i sommerhuset. Starutten kan nemlig overhovedet ikke administrere, at hun kan kravle ned fra sengen. Hold da op, hvor var hun nuttet og charmerende, når hun kom tripppende ind i stuen. Så snart vi rejste os for at følge hende tilbage, vendte hun om og pilede afsted, mens hun vinkede og råbte hejheeeej. Hun havde en fest og gik først omkuld ved midnatstid. Det gjorde vi så også, og voksentid? Ja, den gemte vi til i går.

I går havde vi så meget seriøs voksentid. Vi holdt nemlig PUS. Det står for ParforholdUdviklings-Samtale. Det lyder røvkedeligt, og jeg villle også helst have kaldt det KæresteUdviklingsSamtale. (Det lyder, da lidt bedre.) KUS lyder til gengæld alt andet end kedeligt og lidt for sjofelt til formålet, så derfor blev det droppet.

Jeg har på det seneste gået og tænkt over ironien i, at der bruges så meget krudt på udvikling på mit arbejde, mens det ikke er noget vi taler om hjemme, når nu jeg faktisk synes, at min familie er det allervigtigste i hele verden. Jeg startede derfor ferien med at indkalde gemalen til PUS og rødvin.

Vi er generelt ikke særlig gode til at tale sammen. Enten er vi ikke koncentrerede begge to eller også afbryder vi for meget eller kommer til at skifte emne, inden vi er kommet til enighed/forståelse. Ofte starter samtalen også først, når vi er gået i seng, og så er jeg altså for træt. For at have en form for støttepunkter til samtalen, fandt jeg derfor noget MUS-materiale på nettet og omskrev det, så det kunne bruges i forhold til familie og kæresteri. Det var simpelthen så sjovt at lave, og jeg havde en fest på fuldstændig samme niveau, som den starutten havde hver aften i sommerhuset. 

Gemalen tog heldigvis pænt imod invitationen og materialet. Han syntes nok, at jeg var liiidt åndssvag, men han skjulte egentlig sin skepsis meget godt, og det var vist meget godt. Vi havde nemlig en suveræn god samtale, og det bliver ikke sidste gang vi holder PUS. Vi fik fordelt de praktiske opgaver i hjemmet, så vi nu er helt klare på, hvem der har ansvar for hvad, og derudover aftalte vi følgende:

- Småbrok gemmes til vores ugeplanlægning søndag aften. Har man glemt det til den tid, er det ikke vigtigt nok. Er det vigtigt nok, trænger det forhåbentligt bedre ind end ved små brokkende bemærkninger.
- I vores ugeplanlægning skal der også indgå alenetid.
-  I forbindelse med vores flytning skal vi være åbne over for den andens drømme og idéer og må ikke nedlægge veto. (Jeg får helt ondt i maven, når vi taler om det, fordi gemalen har så mange idéer, jeg ikke kan overskue og fordi han er meget imod mit ønske om et lille skrivebord i stuen, der er mit og kun mit.) Gemalen er til gengæld rigtig træt af, at jeg smutter fra samtalen, hver gang han kommer med en ny idé eller taler højtalerplacering.)

Gemalen skal være bedre til at rydde op efter sig selv. Han skal ikke spørge mig om jeg er sur. (Hvis jeg er berettiget sur, siger jeg det altså. Når jeg bare ser sur ud, er det enten fordi jeg er optaget af noget eller fordi jeg prøver at sluge en kamel, fordi jeg godt ved, at jeg er urimeligt sur.) Han skal også holde op med at fortælle om, hvor hårdt hans arbejde er. Det er rimeligt trættende at høre på, når jeg har været alene med starutten i 3-4 dage.

Jeg skal være bedre til at respektere, når han sætter sig ind på kontoret for at arbejde. (Det synes jeg altså også, at jeg gør... Men det gør jeg så nok ikke godt nok.) Jeg skal give ham flere gaver, for sådan føler han sig værdsat og så skal jeg kysse ham lidt mere. Og dét vil jeg i hvert fald gerne være med til. Det der med småbrok, der skal gemmes til søndag er også mest møntet på mig og handler så også mest om hans roderi.

Vi fik også talt godt om, hvordan vi egentlig har det med arbejde og familie og hvad vi ønsker os af fremtiden. Det var bare supergodt!

Næste gang vi holder PUS bliver det nok uden materiale. Jeg tror ikke på, at det var blevet lige så godt denne gang, hvis ikke vi havde haft spørgsmålene at forholde os til, men nu ved vi jo, hvordan man gør. Det kan godt være, at vi er ualmindeligt dårlige til at få talt i dybden eller at alle andre normalt har samtaler à la vores PUS, men jeg syntes, at vi var enoooormt revolutionære og vil gerne give idéen videre. 

Jeg glæder mig i hvert fald til næste gang. Både snak og rødvin.