mandag den 9. maj 2011

Romkugler og røde roser

Jeg fik blomster i går. Ikke af min datter godt nok, for hun er både for lille til selv at plukke dem og til at få lommepenge, så købe kunne hun heller ikke. Blomsterne var fra hendes far - min søde kæreste - som ikke syntes, at jeg skulle snydes for min første mors dag, bare fordi starutten er for lille til selv at tage initiativ.

Jeg synes faktisk helt oprigtigt, at mors dag er et levn fra gammel tid, hvor kvinden gik hjemme ved kødgryderne, og at dagen derfor burde afskaffes. Det er da heller ikke noget, der blev fejret i mit barndomshjem. Altså bortset fra den ene gang hvor jeg alligevel syntes, at min mor skulle have en mælkebøtte og en minitoblerone, og selvom hun er direkte modstander af dagen, blev hun faktisk ret glad. Men hvem ville ikke også blive glad for chokolade? (Hun var muligvis også blevet glad for blomsten, hvis jeg havde været 4 og ikke 14 år.)

Min kæreste kender godt min holdning, men ved også, at man skal træde varsomt, når kvinder udviser ligegyldighed over for mærkedage. Det har han vist lært af sin far. Jeg skal ikke kunne sige, om der er grund til det, men min svigerfar sørger altid for at købe en gave til sin kone, selvom hun siger, at mors dag er noget pjat. Indtil i år har gaven endda været fra min kæreste og hans søster. Min svigermor bliver selvfølgelig glad for opmærksomheden, men jeg er ret så sikker på, at det er hendes mand, der går mest op i det, når han aftenen før ringer til sine børn for at minde dem om dagen.

Nå, men jeg blev altså også ret glad for mine blomster. Det der med at blive mindre glad for dem, fordi det er en "kommerciel" dag, bruger jeg ikke. Det er nemlig altid dejligt at få blomster uanset, hvilken dag det er. Spørgsmålet er nu, om jeg så også skal give ham noget, når det er fars dag. Hvis jeg gør det, får jeg helt sikkert også blomster næste år, og så har vi lige pludselig en tradition, som jeg dybest set helst vil være fri for. Hvis jeg ikke giver ham en, så er det altså heller ikke så godt. Så er jeg sådan en, der tager imod uden at give igen, og det er da ikke særlig pænt. Det er altså lidt tricky.

Hvis jeg beslutter mig for at give ham noget, (hvilket jeg jo nok gør), skal jeg også finde ud af, hvad det skal være. Man giver jo ikke blomster til en mand. Heldigvis har min kæreste på fornemmeste vis allerede introduceret mig for et glimrende alternativ.

Romkugler!

Jeg var åbenbart særligt sød i sidste uge, for en dag, da han var på vej hjem fra arbejde, ville han da lige købe en buket blomster med til mig.* Ved siden af blomsterbutikken lå en bager, og klog som den søde mand er, tænkte han: Hvad mon Mille vil blive mest glad for? Romkugler eller blomster? Og guess what! Han ramte rigtigt. Findes der noget bedre end at blive vækket fra en god lur med et kys på kinden og duften af romkugler og friskbrygget kaffe? Nej, det gør der vist ikke, og det er derfor lige præcis det, han skal have til fars dag.

Hvis han da skal have noget.

*Jeg får altså ikke blomster så ofte som det lyder her. Sidste gang var i marts 2010, da vi fandt ud af, at vi skulle være forældre.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar