tirsdag den 29. maj 2012

Livstegn

Jeg er her altså endnu. Der er bare lige det, at det mobile bredbånd er løbet tør for internet fordi gemalen bruger al sin fritid på at google "fugt", "fugt i kælder", "fugtig kælder", "skimmelsvamp",  "skimmelsvamp i kælder", "dødbringende kælder" og "er min kæreste mon træt af mig?" (Og ja, det er hun til tider - specielt de seneste dage, hvor internettet er dødt.)

Derudover har vi det godt. Starutten elsker sit hus, sine sæbebobler og den lille trillebør, som hun har fået foræret af de nye naboer. Jeg elsker min have fyldt med blomster og fuglekvidder, min nye tunge græsslåmaskine uden hverken batteri, ledning eller forbrændingsmotor og så elsker jeg, at jeg snart skal have nyt køkken.

Allermest elsker jeg dog, at der kommer nyt internet på usbstikket på fredag, så jeg kan blogge løs om gemalens kælderkvaler og husets skønhaftigheder. (Jeps, det er et ord særlig opfundet til lejligheden huset. Jeg ved ikke helt, hvad det betyder, men det beskriver det meget godt.)

Vi ses lige om lidt.

lørdag den 19. maj 2012

Flytteflad familie

Da vi købte huset, blev vi enige om, at det aldrig måttet begrænse os. Vi skulle aldrig give afkald på drømme om børn, arbejde mm. pga. huset og udgangspunktet var, at vi skulle kunne bo her mindst 10 år.

Efter flere ugers flytterod og en stakkels forvirret, pylret og omklamrende starut, er der dog lagt stærke begrænsninger på mine drømme. Det er saftsuseme hårdt at flytte med så lille en størrelse, og det har jeg meget lidt lyst til at gøre igen. Min drøm om tre børn er lagt på hylden. Drømmen om nummer to er egentlig også ret fjern, men den skal nok komme tilbage. 

Fuck hvor jeg hader at flytte! Så er det  sagt. Det gør det naturligvis ikke bedre, at gemalen liger er startet nyt arbejde, at jeg arbejdede sidste weekend, at han arbejder denne og den næste med, at vi ikke har haft noget køleskab i snart to uger, at vi derfor skal købe ind hver dag, at vi heller ikke har nogen vaskemaskine, at vi også lige skulle aflevere en superrengjort lejlighed, at vi ikke havde tænkt på at tage fri et par dage og at starutten er blevet passet al, al for meget.

Heldigvis er det bedsterne, der har passet. Det synes jeg godt kan forsvares, fordi det styrker deres relation. Og det er vigtigt. Hun har hygget sig sammen med dem, men hun har også undværet sine forældre for meget, og det kan mærkes. Hun sover dårligt, vågner for tidligt og bryder ud i gråd bare hun taber sin sut. Øv øv øv.

Ind i mellem titter hendes indre gavtyv dog frem, og jeg nyder hvert sekund. Jeg smelter indeni, når hun giver mig et kæmpe smækkys og aer mig på håret, og jeg græder af grin, når hun kysser sit eget spejlbillede. Jeg smiler indvendigt, når hun rynker brynene og meget bestemt siger nej, og jeg skynder mig at hoppe i overtøjet, når hun kommer traskende med gummistøvlerne forkert på, fordi hun vil i haven. Og hvor skønt er det så ikke lige rent faktisk at have en have?

Vi har endnu ikke bredbånd, men jeg har lånt et "internetstik" fra min far, og det er det jeg bruger nu. Det er dog begrænset, hvor meget jeg kan bruge det til "tant og fjas", da der er begrænsninger på, så det vil stadig være sparsomt med indlæg her på bloggen og ligeså med kommentarer til jer andre. Jeg glæder mig dog til rigtig at kunne skrive til. Aldrig har jeg haft så meget på hjerte som nu, og aldrig har jeg haft så lidt tid. 

Ihh hvor jeg altså glæder mig til, at vi får pakket ordentligt ud, så vi kan nyde vores hus og have og gå i gang med projekt køkken og badeværelse. Når det er gjort bliver det her verdens lækreste hus, som måske vil blive så meget en drøm, at den begrænser de andre. Hvem ved?