Det der med børnetøj

Kan I huske dengang i 80'erne, hvor vi alle var sådan lidt grimme? Håret var uglet, brillerne store, der var bøjle på tænderne, og drengene havde en lille hårpisk i nakken. Værst af alt var dog joggingtøjet, som var erhvervet i føtex eller tøj-bytte-boden, og som blev forlænget med stof i en heftig kontrastfarve, i takt med at arme og ben voksede. I 70'erne, som jeg af gode grunde ikke kender så meget til, var det vist lige så slemt. I hvert fald hjemme hos os, hvor min søster blev iklædt t-shirts med teksten 'Atomkraft nej tak'. Det er ikke lige det, man gør mest i i dag  - altså pakker sine børn ind i politiske budskaber.

Jeg har aldrig forstået det der med Generation X. Vi var jo generation G. G for grim. Og derfor sidder jeg i dag tilbage med klassebilleder med uskyldige (og ufatteligt grimme) børn i hjemmesyede veste, gummistøvler, og forlænget joggingtøj og knap så uskyldige (men stadig grimme) teenagere i Harley Davidson gamacher (Ikke leggings. Gamacher!), uformelige trøjer (eller bare maver) og bandana i håret.

Da min mor var barn, var en stor del af tøjet også hjemmefabrikeret, men der var altså noget mere stil over det. Ikke nok med at kjolerne var hjemmesyede, så havde min mormor også selv trykt stoffet. Der var naturligvis små, matchende flæsetrusser til småbørnskjolerne, og sørme om ikke dukken havde et sæt nøjagtig magen til. Selv min mors frakke fandtes også i dukkestørrelse. Det var der da lidt stil over!

Børnene var også pænere. Håret var velfriseret, ørerne rettede og man havde endnu ikke fået den åndssvage ide at give to ud af tre børn togskinner på, bare fordi man kunne.

Jeg synes helt ærligt, at mine forældre skylder mig en undskyldning, for det bliver da megapinligt, når starutten en dag skal se billeder fra 'da mor var barn'. Hendes mormor havde flæser på numsen, starutten har flæser på numsen, men mor. Hun gik i forlænget joggingtøj!