Så sidder jeg igen her på min faste plads i sofaen med laptop, fon, kalender, bog, fjernbetjening og en stor kop te inden for rækkevidde. Babyen sover og gemalen er ude at drikke øl.
Selvom det egentligt er meget hygsomt med lidt alenetid, er jeg lidt misundelig på dem begge to. Særligt sidstnævnte. En kold øl ville bestemt være velkommen. Bare sådan en helt almindelig pilsner.
Mmm!
Men men men. Køleskabet er tomt, kiosken er lukket og babyen sover, så medmindre øllen kommer til mig, må jeg undvære. Og det går jo nok. En eller anden dag er jeg jo færdig med at amme babyen, og så er det min tur til at vifte lidt med ørerne. I mellemtiden vil jeg komme med en lille afsløring.
Det er bestemt ikke nogen revolutionerende hemmelighed. Det er mest af alt en lille test for at se, om min kæreste læser med. Det siger han godt nok, at han ikke gør, men man ved jo aldrig. Han er naturligvis hjertens velkommen til at kigge forbi. Det vil bare være rart at vide, om han rent faktisk gør det.
Okay jeg må vel til det. Min store, helt ufarlige indrømmelse, som min kæreste stensikkert vil reagere på, hvis han læser dette, og som de fleste andre vil være temmeligt ligeglade med.
Here it goes: En indrømmelse eller to til manden i mit liv.
I mandags, da du var på aftenarbejde, spiste jeg 3 Magnum Mandel til aftensmad. Okay, faktisk spiste jeg kun 2 3/4. Den sidste del tabte jeg nemlig på vores hvide gulvtæppe. (Så der er altså en forklaring på den uforklarlige plet.)
I eftermiddags spiste jeg desuden en stor pose slik, og for fem minutter siden kom jeg til at åbne den plade chokolade, der skulle gemmes til weekenden. Nu mangler der fire stykker. Men bare rolig, du opdager det aldrig. Jeg skynder mig nemlig at spise resten og købe en ny plade som erstatning, inden du opdager det. Vi spiser nemlig kun søde sager i weekenden.
Og hvis du så læser det her, inden du kommer hjem, må du altså meget gerne tage en øl med.
Pleeeease
Hahaha - dét er sjovt! Hvis han læser med og IKKE kommenterer det her indlæg, så er han VIRKELIG god til at holde maske :-)
SvarSletJeg kunne dæleme også godt drikke en øl. Og klokken er så kun 11.30. PLUS der er over 1 år til jeg må drikke sådan noget igen. Argh.
Nu vil jeg i øvrigt også have en Magnum. Dog hellere Double Caramel end Mandel. Vist meget godt, at de ikke sælger is i kantinen her på job...
Han læser så ikke med. Det er helt sikkert. Og hvad kan man lære af det? 1) Jeg kan skrive fuldstændig, hvad jeg vil (som jeg har samvittighed til.) 2) Hvis jeg gerne vil have en øl, er det ikke nok at skrive det her.
SvarSletHahahahahahaaaahahaha det er hvad jeg vil kalde sund og nærende kost..
SvarSletHan er da for træls ikke at læse med :D
Mon han havde kunnet se det sjove i det? ;-)
Han havde nok mest af alt syntes, at jeg var en lille smule åndssvag og så ville han være gået på jagt efter flere is i fryseren. Og så havde han nok syntes, at jeg var endnu mere åndssvag fordi jeg ikke havde gemt en eneste til ham.
SvarSletEgentlig meget godt, at han ikke har læst dette.