onsdag den 26. september 2012

Indrømmelser fra en klynkemås

Når jeg i de seneste par måneder ikke har fået mere end ca. 6 timers søvn om natten, kunne man godt forledes til at tro, at det skyldes køkkenfrustrationer, affaldsfrustrationer, kæreste der arbejde alt-for meget-frustrationer eller frustreret starutfrustrationer. Det gør det bare ikke.

Et par af synderne er her:
Virkelig god bog som alle bør læse. Ligesom hans andre bøger handler den om, hvordan mennesker fungerer. Den er skrevet let og flydende og kan sagtens læses på en weekend, hvis forstyrrende elementer som mænd og børn er ude af huset.

Læs den, læs den, læs den!


Og her er så årsagen til, hvorfor jeg også i aften kommer til at slukke lyset alt for sent:

Den er lige kommet i en ny udgave for knap en måned siden, og det er den, der ligger og venter på at blive åbnet for føste gang.

Godnat!

torsdag den 20. september 2012

3 kys og et knus

Af forskellige årsager har jeg den seneste tid tilbragt lidt mere tid i vuggeren end vanligt. Normalt er det bare aflevere eller hente og så afsted igen. Det eneste jeg ved om staruttens dag, er det der står i stuebogen om dagens oplevelser, hvor længe hun har sovet og hvad hun har spist til frokost. Af og til får jeg selvfølgelig også et par ord med fra personalet, men når man henter sent, er stuepersonalet ofte gået hjem, og så er det sparsomt med informationerne. (Hader, hader, hader hendes lange dage! Starutten hader til gengæld at skulle hjem uanset, hvor sent det er. Mærkelige barn.)

Jeg har aldrig været i tvivl om, at Starutten har det godt i vuggeren og at det er verdens bedste sted at aflevere sin guldklump, men hvor har det dog været fantastisk at observere, HVOR fantastisk børnene faktisk har det.

Jeg har gennem de seneste par uger set min lille pige:


  • kysse tre drenge - den ene så lidt betuttet ud, de andre to smilede over hele femøren.
  • få et velkommen-i-vugger-knus af den mest yndige pige i institutionen.
  • blive løbet i møde af en af drengene (ikke en af dem hun har kysset) hver morgen med spil i øjnene og klar på forbudt vandpjaskeri sammen med hende.
  • pjatte og grine sammen med en af de større piger, der ligesom Starutten sad bag på sin mors cykel på vej hjem.
  • være midtpunkt for to pædagogers ihærdighed for at komme først for at tage i mod hende.
  • køre om kap med den betuttede kyssedreng, som så lidt ærgerlig ud, da hun for en gangs skyld gik frivilligt med hjem.
Og så overvejer jeg alligevel at flytte hende, fordi institutionen ligger (lige lidt for) langt væk. Det er godt nok lidt besværligt at skulle så langt, men kan man tillade sig at frarøve sin datter så skønne kammerater? Jeg er i tvivl, og har været det længe. Og så længe tvivlen råder, ja, så bliver hun, hvor hun er: I verdens bedste vuggestue med landets dygtigste pædagoger og sødeste legekammerater. 

tirsdag den 18. september 2012

Dagens nedbrud

Sikke en dramatisk dag for den lille starut. Hun har simpelthen oplevet så mange forfærdelige begivenheder med gråd til følge. Her er et lille udpluk:

1) Underbukserne skulle af og på igen, fordi benene var kommet igennem samme hul.
2) Snørebåndene var gået op.
3) Hun smed sutten, og ingen samlede den op for hende.
4) Figenstangsemballagen blev åbnet en centimeter for meget.
5) Forkert figenstang blev byttet ud med ny uåbnet figenstang.

Det der "små børn - små problemer, store børn - store problemer" det holder jo slet slet ikke. Jamen altså, se lige listen en gang til. Ville I ikke også synes, at verden var imod jer, hvis alt det var sket i løbet af jeres dag?

Det virker altså temmelig hårdt at være på vej mod de to år.

mandag den 10. september 2012

Skrald - skrald ikke

Jeg var ved at tude i morges (og gjorde det faktisk en lille smule.) Ligesom jeg skulle til at forlade matriklen med en vuggestuespændt starut bag på cyklen, møder jeg skraldebilen. Storskraldsbilen vel at mærke.

Har jeg husket, at den skulle komme? Nej
Har jeg hele indkørslen, kælder og stue fyldt med pap og planker til udsmidning? Ja
Kan vi vente til næste storskraldsafhentning i december? Ikke rigtig
Har vi tid til selv at køre på genbrugspladsen? Nej (noget med gemalens sundssyge arbejdstider)

Fuck altså siger jeg bare. I går aftes sad jeg en halv time og nød et fodbad med god samvittighed over dagens indsats, og så havde jeg glemt storskrald. Jeg fik helt ondt i maven over min prioritering og forglemmelse.

Da jeg så bilen i morges, vendte jeg straks om og hev forvirret og højlydt utilfreds starut op fra cykelstolen og ind for at at hente pap fra stuen. Men jeg nåede det ikke. Og det ville jo nok heller ikke gøre den store forskel at komme af med to papkasser. Og så trillede jeg hjemmefra 15 minutter forsinket med tårer i øjnene.

Tænk at der kun skulle en misset storskraldafhentning til at slå mig ud. Det er eddermame sørgeligt.

Det var derfor meget glædeligt, da jeg fandt ud af, at man kan bestille storskraldsafhentning. Ja, man kan endda bestille en hel container. Helt gratis og kun til eget ragelse. Man kan også bestille en til haveaffald, når nu man er i gang. Når først man lærer det, bliver det jo piece of cake at være husejer  og måske tage det hele lidt mere afslappet.

søndag den 9. september 2012

Gymstarut og Gemalstik

Vi har været til gymnastik her i weekenden, mig og min starut. Starutten kunne bedst lide de øvelser, hvor vi skulle løbe eller ligge ved siden af hinanden, og det kunne jeg også. Mest fordi jeg følte mig lidt dum ved at overengagere mig i alle sanglegene, mens starutten stod med korslagte arme og så til med et meget overbærent udtryk.

Da man ikke kan ligge eller løbe hele tiden, opfandt hun dog også sin egen øvelse, der må hedde noget a là "hvem kan kravle længst op på sin mor". Det er sådan en slags generthedsøvelse, som er rigtig god for små starutter, når man kommer ind i en hal til 50 fremmede mennesker, der styrter rundt med bolde og tøndebånd. Jeg siger jeg, at hun kan komme højt op.

Alt i alt var det faktisk rigtig sjovt at være afsted, og jeg tror, at starutten vil blive rigtig glad for det, når hun lige har set det an. Det vil jeg måske også, men det meningen, at det skal være gemalens opgave, så jeg kan få et par timer for mig selv. For det trænger jeg til.

Gemalen arbejder gennemsnitligt nogenoghalfjerdstimerogoftemere  (hvis man skriver det rigtig hurtigt uden mellemrum, kan man næsten undgå at være ved at dø over det) om ugen. Det er altså lidt strengt, synes jeg. Jeg arbejder kun 40, men det føles som langt mere, når klokken ofte når at blive 21-22, før jeg får tid til at tømme hovedet. Der er jo også lige en starut, der skal hygges om, indkøb, madlavning, opvask, rengøring, havearbejde og hvad ved jeg. Der er bare ikke så meget at gøre ved det, og så må man jo presse lidt egentid ind, hvor det kan lade sig gøre.

Hvis jeg ikke skal hente starutten, tager jeg ofte en lille omvej hjem fra arbejde, så jeg får næsten en time i de friske luft. Lige nu mangler jeg stadig at lægge tøj på plads, men har prioriteret et totalt skønno fodbad, og ja, så er der nu også den ugentlige "gymnastikpause". Det eneste jeg sådan rigtigt savner er tid til en løbetur, men det er altså svært, når jeg ofte er alene med starutten og også gerne vil se gemalen i ny og næ.

Og ham gemalen er altså sød. Selvom han arbejder så sindssygt meget, har han her på det seneste fundet ud af at forkæle mig lidt.  Han er begyndt at bage brød! I sidste weekend sov jeg helt til kl. 11 (fik I lige den? Han er altså sød, hva?) og vågnede op til nybagt brød, og da jeg kom hjem en sen aften i denne uge, så var det igen til duften af bagværk. Sådan lidt hverdagsforkælelse gør det bare så meget lettere at være næsten alene om husholdningen.  Mmmm!

Aj inden jeg slutter, skal I lige have denne historie helt uden for kontekst.

Starutten har en særligt god ven i vuggestuen, som vi ofte taler om. Eller det vil sige, at jeg spørger: Har du leget med J i dag? Synes du han er sød? Er I gode venner? Er han den sødeste i vuggestuen? Osv. osv. og starutten svarer ja til det hele, og ser meget sød ud imens.

Jeg fortalte på et tidspunkt gemlen om disse samtaler, som han pga. hans sindssygt meget arbejde desværre er gået glip af. Da han så for en gangs skyld var alene med starutten, ville han udsætte hende for samme forhør, men der var total tavshed fra hendes side bortset fra et par enkelte grynt. På et tidspunkt bliver det dog for meget for den lille dame, så da han spørger om,  J er den sødeste i vuggerne, svarer hun faaar på den mest teenageagtige måde.

Ja visse ting deler man kun med sin mor,