mandag den 31. januar 2011

Hvorfor gør man det?

Hvorfor skal man absolut ud at kigge, når der lyder et 'hold da kæft, jeg tror aldrig, at vores baby kommer til at skide igen' fra kæresten, der er ved at skifte en ble? Når det nu tog fem minutter at overbevise ham om, at det var hans tur, er det sgu da temmelig lamt at styrte derud for at se, hvor slemt det egentlig var. Adddrr!

søndag den 30. januar 2011

Rå typer med respekt for småfolk

I dag skal min baby og jeg ud at køre tog, og det fik mig til at tænke på en helt vildt syret oplevelse jeg havde i toget på vej hjem fra mine forældre sidste søndag.


Tre farligt udseende fyre skal med det samme tog som mig og min lille familie. De vælter ind i toget og sætter sig i god bredsiddende over for os i fleksrummet. Den ene gnasker løs på en pizza og de to andre fægter rundt med et par smøger, som de tændte, netop som toget kørte ind på perronen. 'Det var totaaaal psyko mand, du kørt tre politimand ned mand' lød det ovre fra den anden side, og jeg fik travlt med at kigge på mine fødder. Tænk hvad de kunne finde på, hvis jeg kom til at glo lidt på dem????? Og så var det, at der skete noget helt vildt overraskende, der virkelig kan bringe mine og mange andres fordomme til skamme. Den ene tværer sin smøg ud på gulvet, og kigger fast over på den anden ryger, hvorpå han nikker over mod vores barnevogn. Den anden ryger bøjer sig ned og tværer med en lettere utilfreds grimasse også sin smøg ud på gulvet.


Hvor vildt er det lige??? Altså man må selvfølgelig ikke ryge i et tog, og det er heller ikke god stil at tvære hverken skodder eller netop tændte smøger ud på gulvet. Men to hårdkogte typer slukkede rent faktisk deres smøger i respekt for min lille baby! Det er eddermame imponerende, hvad sådan en lille størrelse kan forårsage.

lørdag den 29. januar 2011

Historien om pynteopvaskebørsten

Jeg bliver sgu nødt til at poste et billede af pynteopvaskebørsten fra gårsdagens indlæg. Det er ikke helt den samme som på billede, men den ser eddermame mindst lige så uhyggelig ud! Af alt det nips min kæreste har, er den her nok det særeste. Altså for fanden, en opvaskebørste til pynt???? 



Min kæreste fik Pyntefætteren som mandelgave for 4 år siden. Jeps, I know, helt enig, det er en riiiimelig sær mandelgave. I lang tid stod den og prydede hans køkkenvask, men da han flyttede hjem til mig, måtte Pyntefætteren altså rykke ned i kælderen. Ikke om den skulle stå og se uhyggelig ud i  mit køkken!  Nu er vi så flyttet, og min kæreste har med stor henrykkelse fundet Pyntefætteren frem igen. Dens status er dog dalet lidt, og jeg har derfor fået lov til rent faktisk at bruge den, som det den er: En hundedyr opvaskebørste. Virker den så? Niks, den sprøjter bare vand ud over det hele. Derfor står den stadig på kanten af vasken og stirrer ondt på mig - dog med den forskel, at den nu har håret fyldt med opvaskesmat.

Jeg ville godt nok have haft svært ved at finde en passende grimasse, hvis jeg havde fået en opvaskebørste i mandelgave. Heldigvis er hans forældre gået over til boggaver, så det var ikke svært at finde smilet frem, da jeg juleaften byttede mandelen til denne bog:



ukendt.jpg

Den skal jeg forhåbenligt have set lidt nærmere på her i weekenden.

fredag den 28. januar 2011

TIlbage til Blogland

Så er jeg efter flere års pause tilbage i Blogland. Jeg troede, at jeg skulle gøre comeback med en fancy wordpress-blog, for det er vist det, man skal have, hvis man er noget. Jeg er så åbenbart ikke noget, og det har jeg det faktisk helt okay med. Det der wordpress var alt for avanceret til mig, så nu bor min blog her, og det er vist stedet for en, der er så ualmindelig almindelig som mig.

Min gamle blog var ikke mig. Den var alt for pæn og alt for kedelig. Jeg var sgu så bange for at blive genkendt, at alt blev pakket godt og grundigt ind, og essensen gik tabt. Selvom jeg var anonym, holdt jeg mig fra at bande, fordi det ikke er pænt. Det er jeg pisseligeglad med nu. Det her er min blog og jeg vil skrive lige nøjagtig, hvad jeg har lyst til og hvad jeg går og tænker på. Og i mine tanker er der masser af bandeord.

Jeg gider heller ikke at være anonym mere. Mit navn og min adresse kommer godt nok ikke til at stå her, men jeg skriver, så venner og familie ikke vil være i tvivl om, hvem der er kvinden bag ordene. Altså bortset fra bandeordene og kraftudtrykkene selvfølgelig.

Bloggen vil handle om mig, for det er min blog og så må man gerne være lidt selvsmagende. Den vil også handle lidt om min kæreste, der har en yndlingsmusical og en pynteopvaskebørste, men som ikke vil gå med til, at jeg køber en pink puf, (hvilket er grunden til at min blog indtil videre er pink.) Og den vil handle om min baby, som er vældig nuttet og som kan sende en stråle lort afsted med sådan en kraft, at klatten lander to meter væk.