Bliv så træt! sagde jeg

Mange gange har jeg rystet på hovedet, når forældre har fortalt deres børn, at de er trætte (altså børnene), og hver gang har jeg tænkt, at jeg aldrig nogen sinde skulle sige sådan til mine kommende børn. Jeg ville selv flegne, hvis nogen fortalte mig, at jeg var træt, så hvorfor dog tale sådan til mine dem bare fordi de er børn? Det skulle i hvert fald aldrig ske.

Men det gjorde det. Og det gør det. Sådan nærmest dagligt.

Man kan jo blive klogere og det er jeg blevet. For det handler jo ikke en skid om, at barnet er træt. Det handler om, at ens egne øjenlåg pludselig er lavet af bly, at der er en konstant hyletone i ens ører og at man er ved at få kvalme af at sige buggedi buggedibuuuu sikke nogen små tåpølser du har på dine fiiiiine fusselanker. Det er sgu da kun, fordi man selv har brug for en pause, at man lige pludselig synes, at barnet bør være træt. Det er det i hvert fald for mig.

Hver gang jeg har brug for en lur, lyst til at blogge eller trænger til bare fem minutter for mig selv, får starutten at vide, at hun er træt. Som om det skulle hjælpe! Oftest kvitterer hun med et kæmpe grin, en bøvs eller også gør hun ansats til en længere skrigetur. Og det er vel egentlig meget fair, at hun brokker sig lidt, når hun er klar til leg, og jeg så står der og beskylder hende for at være træt, bare fordi jeg ikke orker at lege med.

Kan I huske dengang man som barn var midt i en god rundboldkamp, og ens mor så kom og sagde, at man skulle tage en trøje på, fordi det var koldt? Man var bare overhovedet ikke enig, og tog kun modstræbende trøjen på, fordi man godt vidste, at rundboldkampen var slut, hvis man nægtede.

Min bedste vens mor var lidt smartere. Hendes argument for at sønnen kulle tage en trøje på var nemlig, at hun frøs. Det er sgu svært at være uenig i og helt umuligt at diskutere. Måske man skulle tage ved lære af hende, og afprøve teknikken på eget afkom?

Sov så for helvede. Din mor er træt!

Tjaeh, jeg tvivler på, at det har den ønskede effekt.