Tour de vuggestue 2

Er det okay at fravælge en institution på grund af en storbarmet pædagog?

Vi har knap en måned til at beslutte, hvilke to vuggestuer der vil være perfekte for poden, og hold da op hvor er det svært. Vi er ikke helt så topskarpe forældre, som vi gerne vil være, og derfor har vi kun været ude at se på to institutioner, og helt ærligt så kommer vi nok ikke ud at se på flere.

Den første vuggestue var sådan set okay. Der var ikke mange kvadratmeter, men den ligger ikke alt for langt væk og stemningen var god, og så er jeg såmænd tilfreds. Der vil jeg gerne sende snutlingen hen. Den anden er en integreret institution. Den ligger endnu tættere på, der er masser af plads, og man er sikret en plads i børnehaven, når den tid kommer. Det lyder jo egentlig skidegodt, men men men... så var det lige at moderdyrets trøstetraumer blev vækket til live.

Blandt personalet er der nemlig en storbarmet pædagog af den slags, der helt bestemt drukner børnene i sine bryster. Jeg husker, som var det i går, hvordan det var at blive kvalt i sådan et par bryster, bare fordi man var lidt ked af det. Jeg var måske faldet og havde fået en hudafskrabning, og så kom den her storbarmede pædagog og samlede mig op for at trøste mig. Hun klemte mig så tæt ind til sig, at min næse blev mast helt ned mellem hendes bryster, så jeg næsten ikke kunne få vejret. Hun holdt godt fast og trøstekrammede mig alt alt for længe. Når hun endelig slap, havde jeg for længst glemt, hvad jeg var ked af, og ville egentlig bare gerne have lov til at løbe videre og trække vejret igen. Puhha! Jeg får vejrtrækningsproblemer bare ved tanken.

Det værste var faktisk, at det altid (ALTID) var hende, der var i nærheden, når jeg havde brug for et kram og lidt trøst. Det er ikke løgn, når jeg siger, at jeg hurtigt lærte at klare det selv og bide ked-af-det-heden i mig. Ikke om jeg skulle kvæles i hendes bryster bare fordi bedsteveninden ikke ville lege med mig.

Og hvordan ved jeg så, at netop denne pædagog er på samme måde? Det ved jeg bare!

Heldigvis er denne pædagog ansat i børnehavegruppen, så jeg har da et par år til at vænne mig til tanken om, at hun skal tage sig af mit barn. For hvis jeg tager den rationelle hat på, ved jeg jo godt, at det slet ikke er grund nok til at fravælge en institution. Men førsteprioritet, det bliver den altså ikke!