Præstationsræs versus øldunst

Kage eller brød er obligatorisk, når mødregruppen samles. Det er jo ærgerligt at tage tidligt hjem, bare fordi maven knurrer og hyggesnakken skal jo skylles ned med et eller andet. Nybagt brød eller kage er selvfølgelig lækkert, men det er bestemt ikke mindre hyggeligt, hvis der serveres krydderboller fra Brugsen med syltetøj fra en blå spand. Altså når vi er hos de andre vel at mærke!

Når vi mødes hos mig, gælder nemlig helt andre regler. Så skal der diskes op med både hjemmebagt brød og kage, frugten skal være skåret i både og marmeladen skal være hjemmegjort eller som minimum komme i et pænt glas. Selvom jeg egentlig ikke gider en mødregruppe med forventningspres, lægger jeg mig tåbeligt nok selv i spidsen.

I dag var det min tur til at lægge hus til, og fordi jeg var syg i går, var jeg tvunget til at lægge en dæmper på mit præstationsræs. Jeg fandt et brød i fryseren, og fik sat det på bordet sammen med lidt ost, en pakke kiks og en flok flødeboller. Jeg var ikke helt tilfreds, men det endte faktisk med at se helt godt ud. De andre mødre kunne i hvert fald ikke se, hvordan jeg i går lige før lukketid var styrtet i Fakta, hvor jeg i ren panik købte fem ruller kiks, en pakke flødeboller,  ni romkugler og en citronmåne.

Da der ikke duftede af hjemmebag, måtte jeg hellere sørge for at få luftet ud, så hørmen af indelukkethed og babyprut kunne blive blæst væk. Fem minutter før damerne kom, blev samtlige vinduer derfor åbnet, og den friske luft strømmede ind i lejligheden. Der var så meget smæk på, at en halvtom øldåse tog den 10 meter lange tur fra køkkenet og gennem stuen, og efterlod sig et klistret og ildelugtende spor.

Jeg nåede selvfølgelig ikke at tørre ølsporet væk, før det ringede på døren, og helt ærligt så var det jo også temmelig ligegyldigt. De andre mødre er jo lige præcis lige så ligeglade med, om gulvet er nyvasket og brødet er hjemmebagt, som jeg er, når jeg besøger dem. De kommer for at hygge sig et par timer i et forum, hvor savl på trøjen er en del af dresscoden.

Der var i øvrigt ingen af dem, der bemærkede øldunsten, og da jeg fortalte om min tur i Fakta, kvitterede de grinende med lignende historier og spurgte om der var flere romkugler. (Det var der så ikke. Dem der overhovedet nåede hele vejen hjem, blev fortæret til Amalies Verden.)