Her sidst på måneden skal jeg til 30 års fødselsdag hos en af mine allerbedste venner i hele verden, og jeg har længe glædet mig til rigtigt at skulle ud at vifte med ørerne. Kæresten og babyen er også inviteret med, men dem havde jeg nu tænkt mig at sende hjem lidt før midnat, så jeg kunne give den gas på dansegulvet uden at tage hensyn til træt barn og pinlig berørt mandfolk.
Desværre bliver det ikke helt som planlagt. Krapylet (tidligere kaldet præmiebabyen) nægter nemlig at tage en flaske, men vil kun have sin mor. Det er jeg selvfølgelig meget beæret over, men kors hvor er det også bare pisseirriterende.
Jeg har prøvet alt. Jeg har lokket, plaget, smigret, nusset og kysset. Det er dog kun lykkedes to gange, hvor det var mig, der skulle holde flasken, og så kan det jo være ligegyldigt. Jeg har endda varieret flaskens indhold for at se, om det skyldtes kræsenhed - og kræsen det er hun vist. De to gange, det lykkedes fik hun modermælkserstatning fra Beauvais. Nan gider hun ikke, Nestlé gider hun ikke, modermælk gider hun heller ikke, og hun flegnede fuldstændig skråt, da jeg prøvede med den råmælk, som jeg malkede ud, da vi var indlagt efter hendes fødsel og som jeg fik med hjem til fryseren. Alt det arbejde, alle de timer i hospitalets ammerum med blottede bryster stoppet ind i en vridemaskine for ingen verdens nytte! Det er sgu en stædig starut vi har her i huset.
Ikke nok med at flasken er nogo, så er hun også lidt af en natteravn, der gerne vil deltage i alt, hvad der sker mellem kl 18 og 24. Hvordan har man sådan en med til voksenfest? Min veninde har været så sød at sørge for et rum, hvor hun kan ligge og sove i fred og ro, men det gider hun jo nok lige så lidt den dag som alle andre.
Vil det været meget slemt, hvis jeg annoncerer efter en amme? Jeg ved godt, at det er totalt politisk ukorrekt (og en lille bitte smule klamt og grænseoverskridende), men jeg ser simpelthen ikke andre løsninger, hvis min del af festen ikke skal slutte kl. 21. Graviditeten har vendt op og ned på min krops tyngdepunkt, så jeg nu har en røv, der i sandhed kan rystes (blævre?), og så er det sgu for ærgerligt at gå hjem før dansegulvet er åbent. Jeg synes faktisk, at jeg fortjener den fest.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar