Hun inkasserer det ene smil efter det andet og labber de rosende ord i sig uden at lade sig mærke af, at det er noget alle babyer kan og at de enkelte kunster meget hurtigt mister deres fascinationskraft: En baby, der tager strømperne af, er nuttet. Et barn, der gør det, er pisseirriterende. (Altså i hvert fald, når det ikke er meningen.)
Hun kan dog et trick, som jeg tror, at de færreste babyer kaster sig ud i. Den anden dag, da vi kom hjem fra tur, og jeg pakkede hende ud, var det nemlig dette syn der mødte mig:
Her var der engang et billede. Nu er det væk.
Hvordan fanden hun havde fået møffet bukserne af, er mig stadig en gåde. Det er jo ikke ligefrem fordi hun har så mange kvadratcentimetre at boltre sig på.
Burde man så være jublende glad over, at ens baby har et helt særligt talent, der ikke er beskrevet i babybøgerne? Nej, vel? Det er bare ikke noget særlig fedt talent. Det er mere sådan noget, der får en til at bekymre sig om forfrysninger i små pusselanker, og spekulere på, om der findes seler i babystørrelser, og om de i så fald vil være mere farlige end gavnlige.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar