Min baby kan godt lide at se fjernsyn. Det kan de fleste babyer vist, men jeg er helt sikker på, at de færreste babyer har ligeså dårlig smag som min, hvis de altså overhovedet har nogen præferencer inden for det område.
Hjemme hos os skal vi se topmodel kl.14.15 på tv3 ellers bliver babyen sur. Der er en hel sikker sammenhæng mellem det program og hendes humør. De dage, hvor hun ser Topmodel er hun glad og smilende helt til klokken alt for sent. De dage hun ikke ser det, er hun skruphysterisk - også til klokken alt for sent. Heldigvis har hun luret, at det ikke bliver sent i weekenden, så der er hendes humør mindre forudsigeligt.
Hendes fjernsynssmag viser tydeligt, at hun er en pigebaby. Hun sidder nemlig også med øjnene klistret til skærmen, når der er balletfilm og Bring it on 1,2,3 etc. Jeg prøver ofte at slå over på noget mere seriøst, som f.eks. tv-avisen eller nyhederne, men hun bliver så sur, at jeg straks må slå tilbage.
Nu skulle man tro, at det her handler om, hvad jeg gerne vil se i fjernsynet, men der tager man fejl. Min kæreste har prøvet at introducere hende til Topgear, som jeg også synes er et topunderholdende alt for cool program, men det var uden den mindste succes. Hun kunne ikke holde måsen i ro og blev vældig balstyrisk. Til gengæld blev hun ellevild, da han smækkede Underworld 2 (som er en virkeligt ringe film - værre end bring it on nr. 517) på dvd'en, og det kan altså godt bekymre mig lidt. Må en baby egentlig godt se Underworld? Jeg prøvede at holde hende for øjnene ved de værste scener, men kæft hun blev sur.
Skal man acceptere babys hele vejen igennem dårlige tv/filmpræferencer, og nyde, at man selv kan se Topmodel uden at det belaster ens image eller bør man straks udsætte hende for Kieslowskis Bleu, Blanc og Rouge?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar