Så sad man lige der og så Sex and the City i fedtet hår og morgenkåbe helt opslugt af Carrie, Miranda og de andre to, hvis navne jeg absolut ikke har styr på. Babyen og kæresten sad ved siden af og havde gang i en sjov leg med mærkelige ansigter, babyfødder og "ahhh dubidubidubi"-lyde, og livet kunne ganske enkelt ikke blive mere herligt.
Ja, det troede jeg, men det var en fejl. En stor og helt igennem fantastisk fejl, for midt i det hele begyndte babyen at grine højt og hjerteligt og temmelig hæst. To dage tidligere havde jeg hørt et forsigtigt hæhæ fra hende, men det var intet sammenlignet med i går. Det lød simpelthen så skægt og så dejligt, og mens vi forældre var dejligt overraskede over grinet, var den lille baby topforskrækket over den nye lyd, der væltede ud af hende. Så forskrækket, at grinet forblev en engangsoplevelse, selvom vi brugte resten af aftenen på at fremkalde endnu et.
I dag er det forresten præcis 12 uger siden, at den lille snutling kom til verden. Suk!
Nårh, hvor er det sødt! Og tillykke med de 12 uger.
SvarSletSå vidt jeg husker var troldungen omkring 5-6 mdr. før der kom et rigtigt grin fra hende. Indtil da havde hun lavet en hoste-lyd, som gjorde det ud for et grin. Det havde vi meget spas af, men der er nu ikke noget der slår den ægte vare ;)