Min kæreste forstår virkelig nada af blogging. Han ved dog, at jeg var glad for at blogge, da vi mødte hinanden og derfor har han gennem et års tid jævnligt spurgt mig, om ikke jeg skulle have en blog igen. Det har jeg så nu, og selvom det er på hans initiativ, forstår han det stadig ikke, og han forstår slet ikke, hvorfor jeg blogger. Det gør jeg sådan set heller ikke selv. Altså jeg ved, at jeg kan lide det, og det må vel være grund nok, eller hvad?
Nå men da oprettede bloggen og stolt reciterede det første indlæg, blev jeg mødt af en forbavset mine og et "jamen skulle det ikke handle om mad?" Om mad?! Jeg elsker mad! Jeg elsker at spise mad, lave mad, købe mad og tale om mad. Jeg gider bare ikke at skrive om mad, og jeg gider slet, slet ikke at tage billeder af min mad. Og man skal eddermame skrive godt, hvis man skal have en madblog uden billeder!
Der blev talt med store bogstaver, udråbstegn og hele moletjavsen, og selvom den arme mand stadig ikke forstår, hvad min blog handler om, ved han helt sikkert, at den ikke handler om mad. Eller det gjorde han i hvert fald lige indtil i går, da jeg viste ham en fuldstændig deform persillerod. For den skulle jeg da tage et billede af til bloggen. Det er jo det blogging handler om; billeder af afvigende grønsager! Så for at være lidt imødekommende over for ham kæresten, fandt jeg kameraet frem.
Jeg har skimmet madblogs nok til at vide, at det er foodstyling, der gør forskellen. For at den deforme rod rigtig skulle komme til sin ret, placerede jeg den derfor elegant på en kartoffel og håbede, at mine ringe fotografevner ville skjule, at jeg allerede havde skrællet det ene ben. Bedst som jeg var ved at knipse løs, kom kæresten forbi igen "Poster du virkelig et billede af det der! Det kan du da ikke. Den ser jo total pervers ud. Høhhø en villig persillerod, høhø!" Og jo, jeg poster den rent faktisk. Det var ham selv der bad om det, og den er overhovedet ikke hverken pervers eller villig, men elegant placeret på en kartoffel. Jo den er!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar