Så sidder man her i morgenkåbe og fedtet hår og håber, at babyen snart overgiver sig til søvnen, så der kan blive tid til et hurtigt bad og en lille lur. Kæft hvor er jeg træt! Og det på trods af at babyen altid sover mindst 7 timer i streg om natten. Ja, ja, hvad har jeg egentlig at brokke mig over? Måske ikke så meget, men jeg gør det altså alligevel. Ja, jeg gør!
Min baby er normalt ret så sød og ret så cool, men her de sidste par dage har hun været totalt Hystella, hvis ikke jeg har ammet hende nærmest uafbrudt fra kl. 19-23.30. Mine bryster er snart i niveau med gulvet, og det er vist også der, at man kan finde mit overskud. Ærlig talt har jeg ikke kræfter til at bøje mig ned og se efter.
Jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at amning kunne være så hårdt og udmattende. Hvis nogen havde sagt, at det kunne sidestilles med et maratonløb, havde jeg grinet højt og larmende. I dag ville grinet nok være af den mere hysteriske slags, da jeg nu ved, at det ikke bare svarer til en maraton, men en Ironman. Okay, det er måske lidt overdrevet, men hårdt er det sgu. Og dem der vover at påstå andet, kan vente sig, ja de kan!
Og netop som jeg troede, at jeg skulle trække mig selv bare lidt op af selvmelidenheden, ringede min kæreste og fortalte, at han er blevet pålagt at arbejde helt til kl. 23 i aften. I forvejen skal han møde på døgnvagt i morgen tidlig, så det bliver sgu spændende, om jeg kommer i tøjet før søndag eftermiddag.
God weekend!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar