Vi har en vinder...

... og det er mig.

Jeg ved absolut intet om cykelløb, og alligevel smed jeg i tirsdags en tyver i puljen og væddede om, hvem der ville løbe med sejren i dagens løb. Jeg har nemlig den brist, at jeg ikke kan sige nej til væddemål uagtet, hvad de handler om.

Og jeg vandt sgu! Sammen med Cavendish. Først lagde jeg min tyver på Fuglsang, fordi jeg af princip altid holder med Danmark. Da jeg så så jeg et billede af ham, fortrød jeg. Han ligner altså lidt for meget en tøs til at jeg turde sætte min lid til ham. Så jeg måtte finde en anden.

Og hvad gør en klog, men cykelinkompetent kvinde? Hun googler. Favorit VM 2011. Enter. Og frem kom et interview med Cavendish, som sagde, at han da godt kunne vinde det der løb. Så ham tog jeg, selvom kollegerne dissede ham totalt og sagde, at han aldrig ville klare Geels bakke. Men det gjorde han. Og jeg skriver det lige igen.

Jeg vandt! (Det sker så sjældent, at det lige var nødvendigt at bruge en større skrifttype.) 

I morgen på kontoret er det mig, der har håneretten. Det er lidt sejt i betragtning af, at jeg er den eneste kvindelige deltager og at jeg overhovedet ikke har fulgt med i VM og rent ud sagt hader cykelløb. (Noget med en far, der elsker TdF og noget med at min fødselsdag A.L.T.I.D. falder sammen med afslutningen på selv samme forbandede og opmærksomhedskrævende cykelrytteri.)

I anledning af min (og Cavendish's) sejr, vil jeg dele denne blog med jer. Det er en af mine yndlingsblogs, som jeg jævnligt kigger forbi i håb om at se mig selv portrætteret med stilletter, flagrende skørter og perfekt hår. Sandsynligheden er dog ret lille med den klods af en hjelm, jeg spænder på hovedet hver gang jeg kaster mig op på jernhesten. Desuden cykler jeg også så stærkt, at jeg slet ikke kan fanges på et billede. (Som om!)

Der er også en anden anledning til at reklamere for cykelbloggen. Efter to ugers intens søgen, køben og bytten, har vi endelig fået monteret en af to cykelstole. Og starutten har været på sin første cykeltur. Hun var SÅ dygtig og i modsætning til huer, hætter, solhatte og kyser, er hun åbenbart helt fjong med at have en hjelm på hovedet. Det er vi nogen, der er meget lettede over.

Hjelmen er ellers ret grim. Den er postkasserød med noget hvidt krimskrams, som ved nærmere eftersyn forestiller udsplattede fugle. Meget charmerende hjelm til en lille pige. Not! Men alt kan jo ikke være nuttet og lyserødt, og måske synes ham fra cykelbloggen, at hun er så sej, at hun godt må få en plads i galleriet. Og måske skaber det en lille plads til mig? Bare en lille en. Med grim hjelm und alles.