Nogen der vil have en opvask?

Så blev det onsdag, og det er tre dage siden, jeg skrev det sidste indlæg. Jeg troede, at det var i går. Alle de indlæg jeg ville skrive om vores ferie, er jeg heller ikke kommet så langt med. Tiden er lige pludselig blevet en helt anden størrelse efter jeg er vendt tilbage på min pind på kontoret, og efterårstrætheden er begyndt at sætte ind.

Det der med at se film kl. 22, kan jeg vist godt glemme alt om. Det rammer alt for hårdt dagen efter. Længslen efter at komme hjem og lege med min lille pige, kan jeg også godt spare. Hun er også fuldstændig kvæstet efter en lang dag med sin far, så det handler mest om at holde hende i godt humør. I dag kom hun allerede i seng før kl. 19, og jeg sidder nu i lænestolen og savner hende. 1,5 timers samvær, hvor der også skal laves mad, dækkes bord og ryddes op.

Weekenderne er ikke meget bedre. Det opdagede jeg i lørdags. Lørdag er ikke længere en fridag. Lørdag er ikea-babysam-cykelhandler-bauhaus-dag. Lørdag er den værste dag på ugen. Den lørdag var i hvert fald.

Det er måske ikke heeeelt så slemt, som jeg giver udtryk for her. Jeg er bare træt, og har en kæmpe opvask, der venter på mig. Det bliver man ikke mindre træt af. Men så er det jo så heldigt, at der også bor en anden voksen her på matriklen. Og han er sød. Han tager sig af næsten alt det huslige, og det er jo rigtig rart. Og hvis der er noget, jeg virkelig ikke gider, så kan oftest bestikkes med en kop kaffe. Lige nu sidder han i sofaen og lægger vasketøj sammen, mens han synger "jeg folder viskestykke, jeg folder kaaaarklud", og sjovt nok synes jeg faktisk, at det er lidt hyggeligt. Selvom det lyder ganske forfærdeligt.

Nu går jeg ud og laver en kop kaffe til ham, så kan det jo være, at han klarer opvasken, når han er færdig med vasketøjet. (Håbe, håbe, håbe håbe.)



Årh pis, han har jo allerede lavet kaffen. Så er det vist bare at lette måsen og komme i gang. Så jeg kan komme i seng.