Så blev krydset sat, og som altid var det en nervepirrende oplevelse. Med rystende hånd fattede jeg den totalt kluntede og ubarmhjertige tømrerblyant og gjorde mig umage med mit kryds. Og alligevel blev det lidt skævt. Altså hvad sker der også for, at man skal sætte to meget vigtige streger med en tømrerblyant! Det kan jo ikke blive pænt.
Jeg ved ikke, hvorfor afkrydsningen gør mig så nervøs. Jeg er nærmest rædselsslagen for at sætte krydset forert. Også selvom man jo kan få en ny stemmeseddel, hvis man klokker i det.
Mit lille, skæve kryds betyder jo ikke så meget i den store sammenhæng, men selvom det lyder banalt, er der dog noget særligt ved at tage del i demokratiet. Jeg husker tydeligt mit første valg, som foregik i en enlig valgbås på den danske ambassade i Paris. Antiklimaks siger jeg bare! Det skulle være så stort, og så var det alligevel så hverdagsagtigt. Altså bortset fra nervøsiteten. Jeg ved ikke, hvad jeg havde forventet. (En lille fanfare måske. Og en klapsalve.)
Nå men nu er krydset sat for denne gang. Jeg har smagt stegt flæsk for første gang (det er nemlig den, der har barsel, der laver mad, og det er ikke mig,), og nu vil jeg se, om ikke jeg kan lokke nogen til at lave de naturligt multikolorerede popcorn, jeg købte med hjem fra USA, så jeg har noget at stoppe i munden, mens jeg hepper.
Hephephep
Tror I i øvrigt, at man kan forudse valgets udfald ved at se, hvor stor en del af vælgerne, der tømmer lommerne for småmønter og giver dem til de skolebørn, der samler ind til Afrika foran valgstederne? Måske var det kun foran mit valgsted, men der var godt nok mange, der gravede mønter frem fra lommeulden. Mig selv inklusiv.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar