Sikke noget dejligt vejr vi har haft denne weekend...
... og sikke noget øv, at barnevognen punkterede fredag eftermiddag. Hvis nogen her i Blogland så en mor med en baby på armen og en far med en barnevogn på armen komme marcherende gennem Lyngby Storcenter i fredags, var det helt sikkert undertegnede og familie. For der er vel ingen andre, der insisterer på at gennemføre sådan en tur, når vognen allerede punkterer på vej over parkeringspladsen, vel? Normalt beundrer jeg gemalen for hans målfasthed, men det var godt nok en lang halv time, før hans arme var så lange, at han slukøret gik med til, at vi tog hjem.
Punkteret barnevogn eller ej: Det har faktisk været en temmelig skønno weekend. I punktform har den set nogenlunde sådan her ud fra vi kom hjem fredag aften:
- Indiana Jones i fjerneren (endda den klamme, hvor de spiser abehjerne, øjesuppe og levende slanger, der vælter ud af død kæmpslange)
- P-tærter (Mmmmmm)
- Kinaskak
- Middag og rødvin med venner (Med mig selv i hovedrollen som mesterkok)
- Kinaskak
- Sove længe (mens gemalen tog sig af babyen og ryddede op efter middagen)
- Kinaskak (Jeps, det er en ny last)
- Træning (mens gemalen tog sig af babyen og lavede kaffe)
- Besøg af gemalens forældre
- Chokolade (gammel last)
- Kinaskak
- Lapning af barnevogn
- Spadseretur i aftensolen (Hurra for sommertid!)
- Chokolade af den virkeligt gode slags
Nå ja, så skete der også det, at babyen sked for første gang i 10 dage. Det er sådan noget, folk vist egentlig ikke gider at høre om, og det forstår man jo egentlig godt. Jeg gider sgu heller ikke at høre om andres afføringsmønstre. Men hvor er det dog bare svært ikke at busse ud med det, når nu det var et af weekendens helt store højdepunkter. Så er det jo så heldigt, at jeg har en blog, hvor jeg kan skrive om lige, hvad jeg lyster, og hvor eventuelle læsere hurtigt kan surfe videre, hvis det bliver for klamt, kedeligt eller ligegyldigt. Mine venner og familie blev lykkeligvis skånet for historier om, hvor fantastisk meget en ble egentlig kan rumme, og jeg håber, at I her i Blogland vil bære over med mig - eller skynde jer videre til et mere interessant site.
Hahaha - sidste afsint af dit glimrende indlæg fik mig til at tænke på vores aupair..
SvarSletHun spurgte engang om de vægtangivelser på blepakkerne var den vægt i tis og bæ som bleen kunne bære før den skulle skiftes.
:-D
Hun har selv barn idag og var i øvrigt en SUPER aupair..
Jeg er glad for din bebs sked! 10 dage er edderhylme lang tid!
Haha - det er godt nok morsomt. I øvrigt kan jeg fortælle, at en ble i str.3 kan rumme 8 dl væske uden at lække - men så er der altså heller ikke plads til babynumsen.
SvarSletHurra for lort! Kan godt huske, hvor glad man kan blive for den slags. Jeg blev mesterkok udi sveskegrød, så sig til hvis du har brug for fif, når I når i grødalderen. ;)
SvarSletGrød - aaaarrrggggh! Hvis du kan give mig et tip til, hvordan man får skeen ind i babyens mund, så er du meget velkommen. Der er total krise hver gang hun ser den.
SvarSletHaha men hvor gammel er det lige hun er nu? Er det allerede grød-tid?
SvarSletSå vidt jeg husker, brugte trolden skeer som legetøj i lang tid før det blev et spiseredskab, så hun var ikke så angst for dem - men troede til gengæld længe at det var noget man kunne kaste med... det gør hun vist egentlig stadig.
Knap 5 måneder, så det er altså ikke fordi hun er helt tabt bag vognen. Det er mest moderen, der er utålmodig. Det kunne være, at jeg skulle gemme en ske i legesagerne og se, om det gør den lidt mere interessant.
SvarSlet