Rod er ikke bare rod

Da jeg flyttede sammen med min kæreste, havde jeg ingen anelse om, hvor stort et rodehoved han egentlig er. Jeg havde aldrig nogen sinde set noget, der overhovedet lignede rod i hans lejlighed bortset fra en stak papirer, der lå gemt væk i kosteskabet. (Hvad skulle jeg dog også der?) Vi havde dog ikke boet sammen ret længe, før jeg begyndte at forstå, at han faktisk roder helt ekstremt meget på sin egen virkeligt irriterende facon.

Det begyndte allerede ved hans indflytning, der foregik over 2 måneder (2 måneder!), og som resulterede i, at mit nydelige og ordentlige kælderrum blev proppet med alskens sager fordelt i flyttekasser og sportstasker. Manden kan åbenbart ikke finde ud af at smide noget ud, han har fået i gave. Og tro mig, han har fået mange gaver! Det er først her to et halvt år og en flytning senere, at der er blevet sorteret lidt i kassernes indhold. Nu er vi så nede på en kasse rod og tre kasser ledninger. (Tænk hvis nu man kom til at smide netop den ledning ud, man får brug for om 10-20-30 år?!)


Rodekasserne kan jeg dog leve med. Jeg holder mig bare langt væk fra kælderen og sender ham afsted, når der er noget jeg har brug for. Noget andet er, når han konsekvent undlader at sætte ting på plads. Der er fandme altid enten en tom toiletrulle på holderen, en brugt kaffekop i vindueskarmen, en indkøbspose fyldt med varer på køkkenbordet, en støvsuger midt i stuen, kaffepletter på gulvet, vasketøj i stolen... jeg kunne blive ved.

Når jeg af og til bliver så frustreret over rodet, at jeg er ved at hive hårene ud af hovedet på mig selv, kan jeg heldigvis trøste mig med, at han også er ved at blive sindsyg over mit rod. Egentlig er det lidt uretfærdigt, for mit rod er overhovedet ikke ligeså slemt som hans. (Nej, det er ej!) Hvor han er sådan en, der glemmer at gøre ting færdige, er jeg sådan en, der gemmer til senere. En bunke papirer her, et syprojekt der: Det er jo altså ikke rigtig rod, vel? Mit rod er sådan noget, der hygger lidt og som altid kan lægges til side og tager tid at rydde op, mens hans er sådan noget grimt rod, der tager ca. 10 sekunder at fikse og derfor er fuldstændigt åndssvagt.

Og hvorfor opdagede jeg så ikke hans roderi, før vi flyttede sammen? Fordi vi først mødtes efter kl. 21, så han kunne nå at rydde op. Føler jeg mig så en lille smule ført bag lyset? Ja, lidt, men også meget rørt over, at han 2-3 gange om ugen i et helt år piskede rundt med støvekost og opvaskebørste bare for at gøre indtryk på mig.