Was ist das? en albinobolle!

Hvis jeg skulle være en bog, skulle det helt sikkert være en etymologisk ordbog. Jeg intet mindre end elsker ord. Jeg kan blive forført af velskrevede bøger og blogs, men ofte skal der ikke andet end et enkelt ord til at henrykke mig. Det kan være et nyt, ukendt ord, som jeg lige skal smage på og tænke over, før jeg selv afprøver det i en sætning. Det kan være et ord, som jeg har læst mange gange, men som jeg aldrig før har hørt udtalt og det kan være et gammelt og slidt ord, som lige pludselig giver mening på et helt andet plan. Sproghistorie er simpelthen noget af det fedeste omend en temmelig nørdet "hobby".

Tag f.eks et udtryk som "det gik over stok og sten". Jeg blev en lille smule lykkelig den dag, jeg fandt ud af, at det ikke handlede om at løbe men om at male. I gamle dage havde de københavnske håndværkere nemlig travlt. De malede derfor hen over både bindingsværk og sten, mens man de fleste andre steder gav træet og murværket hver sin farve.

Et andet ord, der har en superfed historie er det franske "vasistas", der betegner et lille tagvindue eller en lem. Det har det heddet siden 1700-et-eller-andet, hvor en tysker spurgte "was ist das?" Det er da sjovt.

Første gang jeg oplevede, at et ord virkelig gav mening var på fritidshjemmet, da en af de andre pigers far kom med en kasse flødeboller. Manden var kulsort afroamerikaner og flødebollerne i kassen var hvide. Det var fuldstændig som i en tegneserie: Der gik et lys op for mig på den der måde med en elpære over hovedet, og et velklingende pliiiing, og jeg kunne mærke helt nede i tæerne, at jeg virkelig havde set og forstået. Vi havde jo negerboller, så selvfølgelig var afrikanernes flødeboller hvide!

Jeg blev ærlig talt pissesur, da jeg senere spurgte mine forældre, hvad man mon kaldte den hvide udgave af negerbollerne, og de - i stedet for at beundre mit åbenlyse intellekt - flækkede fuldstændig sammen af grin. Jeg havde jo for fanden lige set lyset.