tirsdag den 11. oktober 2011

Vuggestuepesten har slået til

Der er sket noget meget belejligt. Starutten er nemlig blevet syg med feber. Bevares, det er da  smaddersynd for hende, men gæt lige hvem der IKKE skal aflevere hende i morgen. Hurra for feber, siger jeg bare. For helt ærligt så tror jeg bare slet ikke at feber føles nær så slemt, som mit hjerte gjorde denne morgen, da jeg for anden gang skulle aflevere hende.

Hold da kæft for en omgang. Det i går var jo ingenting. I.N.G.E.N.T.I.N.G. Jeg skulle måske have lyttet til hende, da hun allerede gav sig til at skrige, da jeg tog hendes jakke ned fra bøjlen. Jeg skulle måske have tænkt, at hun var syg og ikke skulle afsted. I stedet tænkte jeg, at hun i hvert fald ikke skulle tro, at man kan skrige sig til en fridag. Det kan man helt sikkert godt næste gang!

På vej til vuggeren fik jeg et meget uønsket indblik i hendes superkrafter. Midt på en firesporet vej mister jeg balancen på cyklen. Det lille, arrige pus i cykelstolen har i et vredesbrøl spændt kroppen i så fast en flitsbue, at selen popper op, og hun derfor hænger ud over siden. Det var fandeme ikke sjovt at stå der midt på vejen og prøve at komme af cyklen uden at tippe barnet af, mens bilerne begyndte at køre forbi med vrede dyt og høj fart. Det var måske der, jeg burde være vendt om.

I stedet trak jeg cyklen de resterende to kilometer med barnet på armen. Og så blev hun afleveret under skrig og skrål, og jeg tog på arbejde med knude i maven.

Men i morgen der skal jeg ikke aflevere! Det er dejligt. Det er ikke så dejligt, at den lille er syg, men det forklarer måske hvorfor hun har været så pylret både i går og i dag. Jeg nærer i hvert fald et lille bitte håb til at hun igen elsker sin vuggestue, når hun bliver frisk. Indtil da vil jeg nyde, at hun for en gangs skyld gerne vil sidde på skødet og blive nusset. Og at jeg kan være en god omsorgsgivende mor og ikke sådan en, der sender hende i vuggestue

6 kommentarer:

  1. Uh, klump i halsen.

    Ville gerne kunne love, at det går over, men min den ældste blev bare ved med at have perioder med tårevædede afskedscener i vuggestuen.

    Kan det trøste, at det formentlig er gået over, når starutten skal i skole?

    SvarSlet
  2. Lidt. Men der er godt nok længe til. Faktisk tror jeg først, at det bliver okay, når hun kan aflevere sig selv. Så kan jeg stå i min egen private hoveddør og tude farvel uden at det bliver alt for pinligt.

    SvarSlet
  3. GYS et drama..
    Godt at du kan være hjemme med hende i morgen!

    Og nyde lidt.

    SvarSlet
  4. Århh.... hvor kan jeg huske det! Det er bare SÅ hårdt at aflevere et barn, der er så ked af det...

    I må have en god nussedag. På trods af sygdom.

    SvarSlet
  5. God bedring til den lille. Og til klumpen i din mave. Lyder ikke som nogen sjov morgen (og damn, en forskrækkelse med cykel-ubalance. De har rimelig mange kræfter, når de vil, de der små kræ).

    Jeg krydser fingre for, at hun elsker sin vuggestue, når hun bliver frisk igen!

    SvarSlet
  6. Tak for kommentarerne. Det var godt at få nusset lidt, og forhåbentligt bliver hun et totalt cool vuggestuebarn, når hun igen er frisk. Mon ikke?

    SvarSlet