mandag den 3. oktober 2011

Jeg savner min baby

"Så har vi været i vuggestue. Starutten syntes det var herligt. Jeg synes de andre børn er klamme og fyldt med bakterier. Kh..."

Sådan skrev gemalen til mig sidste mandag, da han og starutten havde været i vuggestue for første gang. Her en uge senere er status nogenlunde uændret. De andre børn er vist knap så klamme, men de er stadig fyldt med bakterier. Og starutten. Hun synes stadig, det er herligt.

Ikke én gang har hun grædt, klynket eller pevet. Næh nej. Når gemalen afleverer hende, vinker hun lystigt og vender sig om mod alle de spændende vuggestuesager. Kort sagt signalerer hun: "hejhej far, skrid med dig, jeg skal lige noget."

Hun har jo helt vildt meget tjek på det der med at gå i vuggestue. Hun charmerer pædagogerne fra kl. 9- 14, spiser med gaffel og leger med alle de andre børn. Så er der hendes forældre. Vi har lidt mindre tjek på det. Vores lille bitte, skrøbelige baby, er lige pludselig blevet menneske. Det kunne hun ærlig talt godt have ventet lidt med.

Det er selvfølgelig dejligt og betryggende, at indkøringen går så let, men det havde bestemt ikke gjort noget, hvis hun havde været en lille smule ked af det. Bare en enkelt dag. (Og altså kun en meget lille smule. Bare for syns skyld.) Her sidder vi på kontoret eller på en bænk i parken og savner hende i samtlige 5 vuggestuetimer, og hun bemærker ikke engang, at vi mangler. 10 måneder, og hun er allerede sin egen lille selvstændige person...



3 kommentarer:

  1. Åh, hvor er det dejligt, at hun er så glad for sin vuggestue! Og selv om jeg godt kan forstå, at I synes, at hun gerne måtte være bare LIDT ked af, at I gik, så er gladhed meget bedre. Tro mig!

    Øglen var ligesom Starutten, da hun begyndte i vuggestue. Og har faktisk været sådan lige siden (hun begyndte, da hun var 9 måneder). Men der er selvfølgelig bedre dage end andre, og tro mig på mit ord - de dage, hvor afkommet så rent faktisk BLIVER ked af det, når man går... der er man selv meget mere ked af det. Meget længere.

    Men ja; det er vildt, så hurtigt de bliver små mennesker. Suuuuuk! (Aer Varanen og forsøger at få ham til at love, at han ikke har så travlt med at blive stor)...

    SvarSlet
  2. Det super at hun har det godt - bare 2 tårer og det havde ikke været til at holde ud!

    TRO mig. Og det gælder også når de ringer som 16årige og stortuder fra Italien.. Det er rædsomt!

    Men nu kan I jo så småt begynde at gå igang med nr. 2?? ;)

    SvarSlet
  3. Øglemor: ja jeg skal vist bare være glad og tilfreds. Og ham varanen sal bare tage den med ro. Jeg har endelig forstået, hvad folk mente med at man skulle nyde sin lille baby. Det var SÅ kedeligt, og nu savner jeg det SÅ meget.

    Kongmor: Åhhh, jg skal aflevere for første gang i morgen. Hun MÅ ikke græde. Og så tager jeg hatten af for dine fire styks. Jeg kan altså godt vente lidt med nummer to. (Mest fordi jeg hellere vil drikke rødvin end være gravid på min 30-års fødselsdag.)

    SvarSlet