torsdag den 2. juni 2011

Normandiet

Jeg kunne godt blive lidt fristet, når Kongmor foreslår, at jeg tilbringer en af helvedesweekenderne i Normandiet. Og det er altså ikke bare fordi hun lokker med kage.

Jeg elsker i sandhed Normandiet, og har faktisk tilbragt en hel del tid der. Jeg har i flere ferier boet hos den sødeste franske familie. Familien pindsvin, kaldte jeg dem. Ikke fordi de var eller lignede pindsvin, men fordi deres navn mindede en del om det franske ord for pindsvin "hérisson".

De boede her:


Det er et skidedårligt billede. Det ved jeg godt. Men det er det eneste jeg fik frem, da jeg googlede navnet på den skov, som familien pindsvin boede - og bor - i. 

Og de bor vitterligt midt i en skov. Adressen er ganske enkelt "Huset i skoven." Det er kæmpe stort med mange værelser. Jeg havde to. Et oppe på loftet, hvor jeg boede om sommeren, og et kæmpestort gæsteværelse, hvor jeg boede om vinteren, når det andet værelse var blevet for koldt. Huset er faktisk så stort, at jeg blev enormt skuffet, da vi skulle besøge et par venner der boede på et slot. Slottet var lillebitte og stod slet ikke mål med kampestenshuset. Jeg ville gerne vise et billede af huset, men det er vist ikke så god stil uden familien pindsvins accept. 

I nærheden af huset ligger dette kloster:


Er det ikke fint? Der har jeg været nede at kigge mange gange.

En af de nærtliggende byer var Granville. Det er simpelthen det skønneste sted med en hyggelig gammel bydel, strand, havn og en supergod café med verdens bedste betjening. Der skal jeg bo, når jeg bliver gammel. Jeg har endda fået lokket gemalen med på ideen, og han er altså svært at få lokket med nogen som helst steder. Altså med undtagelse af London og Paris, som han mener, at vi skal besøge mindst 2 gange om året. Tilbage til Granville. Igen kunne billedet godt være bedre, men ser der ikke dejligt ud?


Jeg ved lige præcis, hvilket hus jeg skal bo i, når jeg en dag rykker bopælen derned.

Hvis jeg skulle besøge Normandiet i denne weekend, ville jeg (udover at spise kage) se Bayeux-tapetet. Det er et 70- meter langt vægtæppe, der fortæller historien om Slaget ved Hastings. Nogen kalder det verdens længste tegneserie. På trods af mine mange ferier i Normandiet har jeg aldrig set det.

Til gengæld har jeg besøgt det ekstremt kedelige D-dagsmuseum i Caen, og det helt fantastiske Mont Saint Michel. Det er et gammelt kloster, der ligger på sin helt egen lille ø.


Da jeg var der, lå det i Normandiet, men nu ligger det muligvis i Bretagne. Og nej, der er ikke nogen, der har flyttet det. Det er tidevandet, der afgør hvilket område klosteret hører til, så det veksler med (vist nok) et par års mellemrum. Tidevandet gør også, at man ikke selv kan bestemme, hvor når man vil derud og hvor længe man vil blive, og da alle derfor kommer samtidig, er det desværre blevet lidt tivoliseret. Men det er altså stadig en fantastis seværdighed.

Et af mine bedste minder fra Normandiet er min bretagneskål.


Og ja, den er fra Bretagne, men derfor kan den godt være et minde om Normandiet. Min ser ud fuldstændig som den på billedet med den forskel, at det naturligvis er med mit navn. Jeg fik den af familien pindsvin, fordi de syntes, at det var så morsomt, at jeg spiser havregryn eller (i deres øjne endnu værre) havregrød til morgenmad. I Frankrig er det mig bekendt kun børn, der spiser "céréales", og så er det af den oversukkrede slags. De voksne holder sig til en lille skive brød og en stor balje kaffe eller te. Jeg forstår simpelthen ikke, hvordan de klarer sig med så lidt.

Jeg spiser stadig havregryn af skålen hver morgen og drømmer lidt om de skønne uger i Normandiet. Jeg ville meget gerne følge Kongmors forslag og tage derned, men en weekend er simpelthen ikke nok med alt det jeg skal nå. Men når vi en dag får ny bil, der kan køre rigtig langt uden at gå i stykker, så skal jeg helt sikkert derned igen. Så må vi se om familien pindsvin også kan huske mig.

2 kommentarer:

  1. Nej en weekend er ikke nok i Normandiet!
    ;-)
    Nå så du synes også at Memorial de Caen er lidt trættende at komme igennem!
    Bayeux tapetet.. er meget mere kedeligt.. synes jeg.
    Tegneserie eller ej.. zzzzzzzzz

    SvarSlet
  2. Jeg kom op at skændes med en vagt på Memorial de Caen, fordi jeg prøvede at slippe ud fra et af filmrummene. Man skal åbenbart igennem alle tre, men da jeg ikke fattede en bjælde af den første, mente jeg, at det måtte være nok. Det mente vagten så ikke, men ud kom jeg da.

    Jeg forestiller mig, at Bayeuxtapetet er ligesom Mona Lisa. Man skal se det og måske også glæde sig til det, og bagefter - ja, så er det set. Og ikke så meget mere.

    SvarSlet