fredag den 10. juni 2011

Moderlige forpligtelser

Min mor er skidegod til det med pletter. Græs, chokolade, sprittusch og mælkebøttesaft. Hun har altid fået det hele af. Også når hun havde sagt, det var umuligt. Det er nemlig sket flere gange, at undertegnede er blevet bedt om ikke at rulle sig i græsset i de nye hvide bukser, og ved I hvad? Jeg var hammerligeglad, for  det lykkedes hende jo altid at afgrønne knæene. Så stod hun der med rynkede bryn og masser af formaninger, og jeg lod lidt som om jeg lyttede, tog et par rene bukser på og drønede ud for at plukke mælkebøtter.

Alle vennernes mødre var også ret skarpe udi pletfjerning, og seriøst ikk, så troede jeg, at der fulgte en pletvejledning med, når man tog hjem fra hospitalet med babyen i liften.

Det gør der så ikke. I hvert fald ikke længere. Den er sikkert blevet sparet væk eller også er jeg bare blevet snydt. Nu har jeg været mor i et halvt år, og pletfjerningstalentet har endnu ikke indfundet sig. Det har vasketalentet sådan set heller ikke, og derfor bekymrer det mig lidt, når jeg ser sådan et mærke:


Godt jeg har min mor.

1 kommentar:

  1. Ja - mødre er ret gode til det med pletter..

    SvarSlet