Min dejlige og lidt forsømte starut

Man kan altså ikke gå og være ked hele tiden. Det kan man ikke. For det første er det ikke til at holde ud og for det andet går livet jo videre, om man vil det eller ej.

Min lille starut har været lidt forsømt de sidste par uger. Jeg skal hele tiden minde mig om at tale til hende, og der er også et par måltider, der er glippet. Det har dog ikke slået hende ud. Mens jeg har været lukket inde i min egen lille sorgboble, har hun nemlig haft godt gang i det der udvikling.

Jeg har længe villet skrive et indlæg om, hvor umuligt det har været at få hende til at spise grød. Nu spiser hun både hirsegrød og øllebrød og høvler den ene leverpostejsmad efter den anden. I går spiste hun blomkål med ostesovs, og jeg glædede mig over, at hun har to tænder, der skal børstes, så den ækle osteånde kunne skrubbes væk med lidt zendium.

Hun drikker også af kop. Godt nok havner det meste på maven og ikke i maven, men noget får hun altså i skrutten. Den anden dag prøvede jeg af uvisse årsager at give hende en sutteflaske med mælk, og sørme om hun ikke tømte den! Det er A.L.D.R.I.G. sket før! Det gør det bare så meget lettere, når hun skal passes om knap 14 dage.

Nu skal det ikke kun handle om mad, for jeg har nemlig afdækket, hvad hendes helt store interesse er: Hifi! Hun har efterhånden accepteret, at hun ikke kan bevæge sig forlæns, så nu placerer hun sig med fødderne mod anlægget, og så møffer hun sig ellers afsted, indtil de spændende knapper er inden for rækkevidde. Og hun får lov til at pille, alt det hun vil. Mest fordi jeg ikke har haft overskuddet til at flytte hende, men også fordi jeg synes, at hun ser ret sød ud, når hun udforsker forstærker, dvd-afspiller og de der ting jeg ikke rigtig ved, hvad er. Gemalen ville vist ikke være så begejstret, hvis han vidste, hvad der foregik, men altså han er jo på arbejde, så det gør han heldigvis ikke. Min far ved det godt. Han mener, at det gør mig til en rigtig god mor og en knap så god kæreste og at det er ret så hyggeligt at betragte den lille pilfinger. Jeg er enig.

Motorisk er hun også supersej. Hun hopper op og ned på mit skød og prøver at regne ud, hvordan hun kommer fremad, mens hun står på alle fire og rokker fra side til side. Jeg håber, at interessen holder ved, når det en dag lykkes. Hun har nemlig for vane kun at gøre tingene en enkelt gang eller fem bare for at demonstrere, at hun kan. Rulle fra mave til ryg. Tjek. Rulle fra ryg til mave. Tjek. Putte storetå i munden. Tjek. Putte et stykke legetøj i munden. Tjek. Gøre noget af det mere end hver anden uge? Niksen biksen.  Hvorfor dog anstrenge sig mere end højst nødvendigt?

Lige nu ligger hun på sit legetæppe med yndlingslegetøjet; min mobiltelefon og fjernbetjeningen. Hun har selv tændt for tv'et og zapper frem og tilbage mellem en svensk og en tysk kanal. Jeg ved ikke, om det er specielt dygtigt, men jeg ved at hun lige om lidt vil blive hevet ud af sin leg, fordi hendes mor trænger til at give hende et kram og pruttekysse hende på maven.

Hun er altså ret så sød min lille starut.