søndag den 20. november 2011

Dr. Oetker versus Mille Hausfrau

Et af nyere tids største slag udspillede sig i dag i mit køkken, og jeg var med ved fronten. Fjenden var Dr. Oetker, der dog i dagens anledning optrådte i skikkelse af gemalen.

Slaget vil med tiden overgå i historien som lagkagekrigen. Krigen hvor det én gang for alle blev afgjort om købebunde med købecreme eller hjemmebagte bunde med hjemmekogt creme er bedst. Sidstnævnte løb naturligvis med sejren. Ikke kun fordi den så bedst ud, men fordi den (til nogens store overraskelse) også smagte bedst, og derfor var den mest populære kage på fødselsdagsbordet.

Den overgik endda den fine, lyserøde prinsessekage med hindbærskum,  der pænt holdt sig uden for krigszonen. At hendes rester så blev brugt til en helt anden slags krig, da gæsterne var gået, er en anden sag. (En krig der først stoppede, da det hvide gulvtæppe var blevet lyserødt og undertegnede fik et hindbær i næsen.)

Det var staruttens første fødselsdag, der blev fejret lidt på forskud. Jeg havde glædet mig til at se hende gå om bord i lagkagen, men det gad hun altså ikke. Hun ville bare have en ekstra bolle med smør. Eller rettere: Noget ekstra smør med bolle. Og det fik hun så.

Hun fik også et væld af gaver: Et legekøkken fra morfar, som straks blev samlet. Bøffer og frugter af ægte træ fra en af fadderne, og en hjemmestriket vest med søde ugleknapper fra den anden. Hun fik også to  trækdyr, et puslespil, en tallerken og bestik, bukser, sokker og hue. Og en bobles elefant, som jeg  må erkende er en genial opfindelse. Overpriced men genial og slet ikke spor grim. (Og når barnet sover kan den bruges som fodskammel.)

Det var en superhyggelig dag, men også lidt vemodig. Der manglede nemlig en mormor, og en dag som i dag er det ekstra svært. Også selvom man har sjov med både den ene og den anden slags lagkagekrig. Manglen var ikke mærkbar, mens lejligheden stadig var fyldt med gæster, men her bagefter bliver savnet altså stort. Og sådan skal det nok bare være. Og jeg kan godt klare det nu. Det er faktisk lidt rart at savne. Jeg kan ikke forklare det, men det er det.

2 kommentarer:

  1. Tillykke med starutten! Der er ikke noget som den første fødselsdag! Det lyder som om den var god - trods alt!

    SvarSlet