Dumpet

Kun 8 måneder gammel skulle min lille starut dumpe sin første eksamen. Boel-prøven. Hun smilede, rakte ud efter griberen, tog fat i den, pludrede og kiggede sundhedsplejersken i dybt i øjnene. Det var bare ikke helt godt nok. Boel-prøven er nemlig den eneste eksamen i hele verdenen (hvad jeg ved af i hvert fald), hvor man skal have alle rigtige for at bestå. Rimelig skrapt vil jeg mene. Første eksamen ever, og så er det knald eller fald.

Starutten dumpede på klokken og på bjælden. Hun gad ikke at vende sig efter dem, men ville meget hellere charmere den søde dame med de spændende ting. Selvom den søde dame prøvede mange gange, var der ikke gevinst. Det var ikke en leg starutten gad, og helt ærligt så forstår jeg hende godt. Der var jo så mange andre spændende lyde at være opmærksom på. Lidt fuglekvidder, en forbipasserende bil, børn der legede neden for vinduet, en dør, der blev fanget af trækvinden og smækkede og så videre og så videre. Sundhedsplejersken var da heller ikke i tvivl om, at staruttens hørelse fungerer helt fint.

Det var bare ikke godt nok, fordi hun ikke gad at kigge efter de forbandede bjælder og klokker, og derfor kommer hun igen om 14 dage. Det er jo vigtigt at se efter klokker. Det er det jo. Åbenbart.

Jeg tager nu gerne mod endnu et besøg. For så sker her nemlig hele to gode ting. Jeg behøver ikke at tage ud at handle for at finde en at tale med, og min lille starut bliver beundret af en person, der faktisk ved noget om babyer og hvis smiger man derfor kan lytte til helt uden filter. Det er jo slet ikke så tosset.

Nu jeg tænker over det, er der da en eksamen før boelprøven. Apgar-scoren. Den prøve fik den lille starut dog slet ikke lov til at gå op til, fordi hun lige skulle lære at trække vejret. Så den er vel også dumpet. Der blev i hvert fald ikke tilbudt nogen sygeeksamen.

Næste prøve er vist sprogscreeningen, når hun bliver tre år. Lad mig sige det som det er: Træningen er startet. Det er lige ved den prøve, det vender, og starutten brillerer. Det er jeg sikker på. Og hvis ikke er det også okay. Så giver jeg hende bare selv en pris for bedste humør og dejligste smil (og lærer hende at sige skråt op din røvbanan.)