Blogtræf

Det var så i går, at Kong Mor holdt det længeventede blogtræf på Frilandsmuseet, og det var så i går, at jeg alligevel ikke dukkede op. Jeg ville rigtig gerne have været med, men havde alligevel så sindssygt mange undskyldninger for at blive hjemme.

Jeg må desværre indrømme, at jeg er en af de totalt nederen typer (for at vælge et lige så nederen udtryk),  der siger ja til at deltage i forskellige arrangementer for så at melde afbud i sidste øjeblik. Fordi jeg ikke tør. Oftest gælder det fester, hvor jeg kun kender værten. Jeg vil rigtig gerne, men tør alligevel ikke, fordi jeg er bange for at blive bænkevarmeren nede i hjørnet.

Med Kong Mors audiens var det dog anderledes. Der var mange grunde til, at jeg alligevel blev hjemme. Her er de i tilfældig rækkefølge:

1. Jeg var træt. Meget træt. Starutten er ved at få tænder, hvilket hun faktisk tager meget pænt. Altså bortset fra at hun lige skal trøstes mindst engang i timen natten igennem.
2. Gemalen ville ikke med. Det er altså lidt af en udflugt alene, så det havde jeg virkeligt håbet på.
3. Vejret var dårligt. Hvis det bare var mig, der skulle afsted, havde det været fint nok, men det ville blive en lang dag i barnevognen for hende den lille.
4. Den eneste af de andre bloggere, jeg læser med hos, var vist Kong Mor, og da mange af de andre havde aftalt at mødes ved indgangen, virkede det som om de allerede kendte hinanden. Det gør mig genert og utilpas.
5. Der var nogen, der inviterede på brunch og middagslur. Det var gemalen.
6. Jeg er lidt stresset. Der er meget der skal klares, inden vi i næste uge tager på ferie, og jeg ved ikke, hvordan jeg skal nå halvdelen.
7. Gemalen havde fri, og fridage har været lidt af en sjældenhed her i løbet af sommeren. 

Jeg kunne nok finde et par undskyldninger mere, men jeg har vist boret nok i den mindre pæne side af mig selv for i dag. Inden jeg valgte at blive hjemme, tænkte jeg mig dog grundigt om for at kunne stå ved beslutningen. Det kan jeg godt. Jeg blev hjemme primært fordi jeg var træt og stresset, og det var ærlig talt en god beslutning. Jeg fik en lang eftermiddagslur og to do-listen blev lidt kortere og langt mere overskuelig. Den kommende uge truer ikke nær så meget, og jeg kan gå den i møde nogenlunde veludhvilet.

Jeg har behov for at understrege, at det ikke var fordi, jeg ikke kendte andre end værten, at jeg ikke mødte op. Ikke denne gang. Det tænkte jeg meget over, og jeg vil simpelthen ikke længere bruge det som undskyldning for at gå glip af potentielt gode oplevelser. Når jeg ikke kan bruge det som begrundelse over for andre, er det heller ikke en god nok grund til mig selv. Jeg skal dog ikke være bleg for at indrømme, at jeg nok havde prioriteret anderledes, hvis der var mere end en blogger, som jeg brændte efter at møde.

Hvis man skal sige noget positivt, om min udeblivelse, så er det, at jeg meldte mig til så sent, at Kong Mor vist aldrig så min tilmelding. Og Kong Mor, hvis du læser det her, så vil jeg bare lige sige, at jeg rigtig gerne ville have været med, at jeg er flov over min verdensrekord i undskyldninger, at jeg stadig skylder en is, og at jeg altså godt gad at levere den personligt på adressen i Normandiet.