Kom sol, kom sne, kom kage!

Yippee Yay! Forude venter en uge i sneen med min yndlingsstarut, min favoritgemal og mit fædrende ophav. Formiddagslangrend, eftermiddagskælkning, masser af god mad og en ekstra voksen til at svare på alle staruttens finurlige spørgsmål - så kan det altså ikke blive meget bedre. Eller jo, vent, stop stands. Det kan blive meget bedre. Vi har nemlig også fri mandag, så vi kan lande stille og roligt søndag aften og udskyde hverdagen en ekstra dag.

Nu skal jeg bare lige finde en kælk, lyne kufferten og forbi postkassen med et vigtigt brev, før jeg kan gå i seng og få et par timers søvn, inden vi begiver os ud på en laaaaaang køretur kl. 6.00. Nårh ja, jeg skal også lige ud i køkkenet og heppe på gemalen, der er i gang med en kæmpe opvask, som jeg har lavet helt særligt til ham. Til gengæld er der hjemmelavede kokoskugler, myslibarer, brownies, knas og æblesnegle nok til, at han får svært ved at klemme korpusset ind i bilen, når vi skal hjem igen.

Dét kan da kun blive en succes!

Tiden går og morfar bliver farmor

Nøj, hvor er det længe siden jeg har været her. det er jo for galt! Jeg haft travlt med kedelige ting som sygdom (influenza til mig, mavenonde og forkølelse til gemalen og 2 gange febersygt barn), spændende ting som opstart af ny blog (men ikke som erstatning for denne) og frustrerende hyggelige projekter som fastelavnskreationer og gardinsyning.

Kostumet blev helt okay, og derfor blev den klatøjede starut efter en uge i sygesengen sendt afsted til fastelavnsfest og tvunget i kostumet. Efter alle anstrengelserne var det jo fuldstændigt utænkeligt, at hun skulle gå glip af festlighederne bare på grund af lidt efterveer fra sygdommen.

Hun var godt nok pjevset ved afleveringen, men en time senere sendte de søde pædagoger en sms om, at hun havde det herligt og stolt viste sit kostume frem for alle. Det var jeg ret lettet over! (okay, jeg var ret lettet over det, da jeg så sms'en kl. 15.30 - indtil da havde ravnemor her ikke lige tænkt så meget over det.)

Starutten er blevet så stor på det sidste. Jeg kan tydeligt huske, hvordan hun over et par uger gik fra at være baby til at være en lille pige. Nu er det vist tumlingetiden, der bliver vinket farvel til, og selvom det har været skønt, erdet helt uden vemod fra min side. Det er simelthen så fantastisk at opleve hende nu, hvor hun kan og vil en masse ting.

Altså på nær det der med at sige morfar.

Farmor har hun fået helt styr på, men der var vist også lidt bedsteforældervilje inde over. Noget med en farmor, der satte en finger for barnets mund efter far, så f lyden blev til et m, det der skulle have været farfar blev til farmor. Sådan noget gør morfar til gengæld ikke. (Og godt for det. Starutten blev åbenbart så påvirket af den insistrende farmor, at morfar også blev opgraderet fra farfar til farmor)

I går sidder vi som så ofte og taler om MÅRfar, da starutten hiver fat i min halskæde. Jeg fortæller hende, at jeg har fået den af hendes oldefar, og straks siger barnet onnefar. Så er det, at mor her tror hun er smart at sige og jeg har fået min kjole af MÅRfar (hvilket i øvrigt er løgn). Tror I, at hun siger morfar? Noooope. Barnet siger bare den er fiiiin med sin allermest nuttede stemme. Det tog mig lige et par sekunder at beslutte, om jeg skulle være henrykt eller frustreret - og valgte så det sidste.

Så er det, at gemalen træder til. Nu skal barnet altså lære det. Basta. Han henter derfor sin ejpop, for at vise starutten et billede af morfar. Starutten bliver himmelhenrykt ved synet. Vi fortæller hende meget pædagogisk med tydelige stavelser, at det er morfar. Starutten svarer bare miin, og giver ejpoppen et kys. Vi prøver igen det er morfar, og starutten svarer nej miin.

Og da gik det endelig op for os. Det er HENDES morfar, og derfor hedder han bare miin. Er I vimmer, hvor blev morfar glad, da vi viderebragte vores nye erkendelse!

Fremtidssnak og tittemænd

Gemalen til starutten: Hvad vil du gerne være, når du bliver stor?
Starutten jubler: Moaaaar! (som i hendes mor og ikke mor generelt)

Gemalen: Jamen hvad vil du gerne lave, når du bliver stor?
Starutten: Farfar.

Ak ja, der røg jeg fra stolt til bekymret mor på under et sekund...



Farfar er i øvrigt fællesbetegnelse for farfar, farmor og morfar til stor ærgelse for sidstnævnte især. Når man prøver at korrigere hende eller demonstrativt siger morfar i hver anden sætning, kigger hun på en som om man er tosset, smiler bredt og udbryder: Farfaaaaar! 

Hvad gør man for at lære hende det?

Hun har til gengæld fuldstændig styr på mormor. Hun kommer sjældent i vores kontor, hvor husets eneste fotografi af mormor står. Engang spurgte hun, hvem der var på billedet, og siden har hun haft helt styr på det - også selvom der snildt går en måneds tid mellem hun ser billedet. Det rykker virkelig i mit hjerte, når hun siger mormor. Smerte, sorg og kærlighed i fuldstændig forvirrende forening.

Normalt er det dog mest smilebåndet, der trækkes på, når hun kaster sig ud i speedsnak og sprogblomster. Den uges favorit er tittebil (af og til også kaldet puttebil) Det er selvfølgelig en politibil, hvilket i mit hoved betyder, at en politimand må betegnes som tittemand, og det er altså ret sjovt. Især fordi hun har lidt svært ved s-lyden, og tittemand derfor også ville være et godt bud på en kropsdel som er forbeholdt det ene køn. Jeg er plat, og jeg står ved det. Og så glæder jeg mig sindssygt meget til vi får besøg af min gode ven, der er tittemand/puttemand...

2012-forsætter til salg

Fandt lige dette indlæg fra sidste år med mine nytårsforsætter. På den baggrund vil mit nytårsforsætter for 2013 være:

1) Være realistisk

2) Sætte endnu højere mål for starutten. 

Her kommer det gamle indlæg med 2013-kommentarer i rødt:

Jamen det var jo det der med forsætter, jeg kom fra, og her er de så:

1) Mindst en guffri dag om ugen. (Man skal jo ikke stile for højt) Hahahahahaha aaaaaalt for ambitiøst mål

2) Gå i seng i fornuftig tid (gælder naturligvis først fra i morgen) Never gonna happen

3) Læse flere bøger - gerne en om måneden Hvor mange bøger læste jeg i 2011? Nogen har jeg da i hvert fald læst.

4) Invitere venner på besøg mindst en gang om måneden Det gad jeg faktisk godt . Hvorfor gjorde jeg det ikke?

5) Købe et hus - eller i hvert fald begynde at se efter et Se her har vi da vist en succes!

6) Udnytte fitnessabonnementet og mine løbesko en gang om ugen eller to Hahahaha - abonnementet blev sagt op i september fordi jeg ikke havde været der i fire måneder. Løbeskoene blev stort set kun brugt til DHl, og der var jeg næsten død af anstrengelse, så nu er de flyttet ned i kælderen.

7) Komme ned på min barselsvægt (der er vist lige røget et par kontorkilo på hmm) Den 24. december var jeg faktisk helt nede på den laveste barselsvægt (min mor er død, så jeg lever af koldskål-vægten) og endda på en mere sund måde. Hvor alle kagerne er gået hen i de sidste par uger, behøver vi ikke tale om, men mærkeligt nok er min vægt steget nogenlunde proportionelt med deres forsvinden.)

8) Planlægge og holde en helt fantastisk rund fødselsdag Det blev faktisk en ret hyggelig middag, men med tre gravide bedste veninder, blev det ikke den fest, jeg havde i tankerne. Jeg tager revanche, når jeg bliver fyrre - så er de forhåbentligt færdig med det pjat, hvis altså ikke de er på runde nummer to med ny mand.

9) Overbevise gemalen om, at vi skal have MANGE børn Det skal vi så ikke. øv

10) Finde nye spændende blogs (tips modtages gerne) YES,  endnu en succes. Desværre er jeg samtidig begyndt at bruge væsentlig mindre tid på både at læse og skrive blogs.

11) Finde mere tid (tips modtages gerne) Ja, det var så her, I skulle have bidraget. Har I noget at byde ind med i år?

Det burde jo være til at klare bare et par stykker, men øh nu må vi se, ik? Man skal jo heller ikke overanstrenge sig. Det er trods alt sjovest at finde på forsætterne. Og derfor nøjes jeg da heller ikke med kun at lave nogen for mig selv:

Da hun endnu selv er for lille, har jeg naturligvis også lavet par forsætter på staruttens vegne. Tadaaa! Here it goes!

1) Begrænse antallet af sygedage til højst én om ugen.  

2) Holde op med at spise mad fra skraldespanden

3) Holde op med at spise ikke-mad som f.eks. juletræspynt i glas

4) Begynde at gå - bare et skridt af gangen

5) Fortsætte med at være nuttet

6) Lære at sige mor

Hun har klaret dem alle sammen! Godt gået lille trut! 

I modsætning til undertegnede forventer jeg naturligvis, at hun arbejder hårdt for at leve op til sine forsætter. Det ville i hvert fald være skønt!

Godt nytår alle sammen!

Jeg har simpelthen haft den mest fantastiske juleferie nogen sinde, og gider faktisk slet ikke et nyt år. Vil hellere holde fast i den sidste uge af det gamle.

Juleaften gik SÅ godt. Det er altid lidt risikabelt, når man blander familierne, men alle hyggede sig og starutten i særdeleshed. Hun serverede te til alle fra sit nye plastikstel. og sidst på aftenen sad hun og puttede med den hovedpude og juniordyne, som hun havde fået af os. og som var emballeret i fancypancy babapapa-sengetøj. Mere eksklusivt kan det vist ikke blive for en 2-årig.

Juleferien er gået med absolut ingenting. Fordelen ved at samle hele familien juleaften er, at man ikke skal piske rundt resten af ferien for at besøge dem. Vores fælles ferie plejer i øvrigt kun at gælde helligdagene, da det er svært for gemalen at få fri. I år var han dog heldig og skulle kun arbejde et par timer den 30 december og så hele nytårsaften.

Dagene er gået med at trække staruttens løbecykel op og ned af vejen (Jeps, TRÆKKE. De første dage sparkede hun sig fremad op til 10 meter af gangen, men nu nægter hun alt andet end at trække cyklen - hvilket hun i øvrigt gør med stor stolthed og insisterer på allerede kl. 6 hver morgen), spise kager, gå ture og se samtlige 20 afsnit af Forbrydelsen. (Hold da kæft hvor det lyder kedeligt, når jeg ser det på skrift, men det var det altså ikke.)

Starutten har også brugt ferien på at udvide sit ordforråd med mindst fire ord hver dag. Samtidig har hun også fået en masse at fortælle, og jeg må nok erkende, at jeg for altid har vinket farvel til de dejligt fredelige morgener, hvor vi sad og stenede over hver vores portion havregrød. (Til gengæld lover jeg jer en starutski-dansk ordbig, som i hvert fald undertegnede synes er ret brugbar.)

Ikke nok med at gemalen var på arbejde nytårsaften, så var Starutten også inviteret ud. Så jeg måtte jo finde mig en fest selv. Det var SÅ fedt at være i byen alene. Ikke fordi det ikke er sjovt, når gemalen er med, men i det her selskab ville han nok ikke have det helt lige så sjovt som mig - og så ville jeg jo heller ikke have det så sjovt.

Med to aflyste fester i december var det tiltrængt at komme ud at vifte med ørerne, og jeg blev noget overrasket, da klokken lige pludselig var blevet 4, selvom festen kun lige var startet.

Så blev det nyt år og efter en ekstra fridag i onsdags, blev jeg så småt klar til at vende tilbage til arbejde og hverdag. Men nøj hvor gad jeg godt, at 2012  og al dens dejlighed varede bare en lille smule længere...

December i tal

Havde totalt styr på den her jul, lige indtil starut og gemal kom i vejen. Gemalen med et mindre byggeprojekt, som alligevel ikke kunne klares på en weekend. Starutten med feber, hoste og udsplattethed.

Status på denne december i tal:
Gæster på mandag: 8 + os selv
Halvfærdige byggeprojekter i spisestuen: 1
Sygedage i familien: 10
Aflyste fester pga. sygdom: 2
Hyggelige juleindlæg på bloggen: 0
Planlagte juleindlæg: mange
Gløggdrikning med veninder: 1(Yes, der er noget der lykkedes!)
Penge brugt på julepynt, juletræ, juletræsfod mm.: Nope, det har jeg alligevel ikke lyst til at se i øjnene
Julegaver købt: Alle undtagen gemalens (som udgangspunkr ret godt)
Feriedage beregnet til julegaveindkøb og marcipantrilning: 2
Feriedage brugt på sygt barn: 2
Trillet marcipan: 150 g (850 g to go.)
Sandsynlighed for at gemalen får en julegave: 5-10 %
Risiko for ikke at have en gemal den 25. december: 90-95 %

Nå ja, også er der jo tidsrøveren over alle:

Jobs: 2 (Ja, hvad siger I så? Nu har jeg igen fået nyt arbejde. Med to ugers overlap.)



Hvis jeg lige skal knytte en kommentar til tallene (mere formelt kan det vist ikke siges),  så har december indtil nu været ganske glimrende. Den tid jeg ikke har brugt på bloggen, har jeg nemlig brugt på mit søde barn og min dejlige mand, og hvis der skal sættes tal på det, så vil jeg anslå min prioritering til at være 100 % korrekt - også selvom det har kriblet i fingrene og der er blevet kastet lange blikke efter mac'en.

Denne weekend sætter slutspurten ind, og kors hvor har vi travlt med at få det sidste på plads. Hvis ikke jeg når her forbi, vil jeg derfor lige ønske glædelig jul.

Jeg vender stærkt tilbage med billeder af byggeprojekt, julebord og oplysninger om, hvor man kvit og frit kan få fat i en københavnerlampe. Ja, og så skal jeg jo også lige læse op på jeres blog. Dét glæder jeg mig til.


Glædelig jul!

En pensionist flytter ind

Jeg er stået tidligt op i dag for at hente en lampe til mit køkken. Andre mennesker giver 1200-2000 kroner for lampen, men jeg ved, at man kan få dem gratis, og synes derfor, at priserne er helt hen i vejret. Alt hvad der kræves er, at man kan lægge vejen forbi Herlev mellem kl. 7 og 14.  For mit vedkommende bliver det jo så kl. 7, når det skal nås inden arbejde.

Det er denne fantastiske lampe jeg skal hente:

Er den ikke fed!

Efter at have hængt på de københavnske gader i evigheder, skal den nyde en skøn pensionisttilværelse i mit køkken. Den har vist kun godt af at opleve varme, nænsomhed og duften af friskbrygget kaffe og nylavet mad. Det har den også fortjent efter alle de år den har givet mig og andre tryghed og nattelys.

Ha' en dejlig dag§