Noget for noget om award

En dag tilbage i marts fik jeg denne:

Det er en award, der gives til blogs med under 100 læsere, og jeg fik den af Frk Struds, og blev meget meget glad. Man skal faktisk heller ikke gøre andet end at blive glad for at modtage den, så det er jo meget nemt. Hvad der ikke er helt så nemt er at vælge de fem blogs, jeg skal give den videre til. Sidst jeg fik en award beholdt jeg den helt for mig selv, men det synes jeg egentlig er lidt fesent. Jeg ved bare slet ikke, hvem der skal have denne.

Sagen er, at jeg faktisk foretrækker blogs med omkring 100 faste læsere eller færre. Sådan er det bare, og jeg kan ikke forklare hvorfor. Derfor er det sindssygt svært at skulle vælge mellem dem.

Faktisk sidder jeg lige og klør mig i nakken og overvejer at gemme videregivelsen et par uger endnu. Jeg kom nemlig lige i tanke om, at jeg har et nytårsforsæt om at finde flere gode blogs. Vil I derfor ikke være søde at anbefale mig en masse blogs - gerne jeres egne hvis jeg ikke lige har været forbi - som jeg kan begrave næsen i de næste par uger?

Det synes jeg, at I skal gøre.

PUS-materiale til de interesserede

Når nu I spørger så pænt, deler jeg gerne mit PUS-materiale. Forvent endelig ikke det helt store. Det er bare omskrevet MUS-materiale. Hvor der er byttet om på arbejde og familie og kolleger og partner. I første omgang havde jeg også byttet organisation ud med svigerfamilie, men det blev simpelthen for dumt, selvom det var vældig sjovt, mens det stod på.


Here it goes:

Mille og Gemalens PUS 2012

	Tilværelse generelt	Opmærksomhedspunkter i forberedelsen
1	Er du glad for din tilværelse?	Vær nuanceret: Hvor er du særlig glad – og hvor ikke?       Reflekter over, hvad der kan forøge denne glæde.        Er der særlige situationer, temaer eller personer, der bidrager positivt/negativt til glæden?        Det gælder her som ved stort set alle spørgsmål: Hvad kan jeg selv gøre, hvad kan andre gøre, og hvad kan min partner gøre? Vær meget skarp på dette!

  

	Parforhold	Opmærksomhedspunkter i forberedelsen vedr. dette er bl.a.:
2	Hvordan fungerer samarbejdet?	Vær meget åben og giv gerne i klar tekst og med respekt konstruktiv kritik og gode råd – spring for alt i verden ikke over, hvor gærdet er lavest!        Du skal ikke sige andet her, end du er klar til, at der bliver handlet på.
3	Hvor godt bidrager du til samarbejde/holdånd?	Hvordan mener du selv, dit bidrag er? Hvor? Hvorfor? Hvorfor ikke? Hvordan gøre det bedre/mere?        Prøv at fokusere på din bedste oplevelse med samarbejde/holdånd – og prøv derfra at trække læring og tråde til dagsaktuelle udfordringer.        Fokusér på nødvendigheden af samarbejde – og vær selv aktiv med at få sat konkrete mål for det.
4	Hvor god er du til at tackle små-konflikter i hjemmet?	Prøv at give konkrete eksempler på dette i din dagligdag - gerne både positive og negative eksempler og drag så læringen ud af dem.        Hvad synes du selv, du kan bruge eksemplerne til - fremadrettet?
5	Føler du dig værdsat af din partner?	At føle sig værdsat er ikke et spørgsmål om at være enige.        Her er nøglen til at forstå det daglige samspil og her har du et stort ansvar for at give åbne, ærlige og relevante input til din partner, som ellers bliver efterladt i en ren gætteleg.        Vær derfor meget ærlig og peg på mulige ”lommer”, som kan give indtryk af disrespekt – så det kan blive tacklet.

  

  

	Familie	Opmærksomhedspunkter i forberedelsen vedr. dette er bl.a.:
6	Hvor stolt er du af din familie?	Mange steder savner man en ”stoltheds-kultur”. Det skal vi fremme med alle kræfter, for der ligger masser af energi heri.        Man skal altid forsøge at være konkret med en lavere score: Hvad skal der til, for at dette løftes til næste år?        Og sæt gerne en konkret aftale på!
7	Har du passende ansvar i familien?	Her gælder det om, at du skal tænke meget individuelt, fordi ”passende ansvar” jo skal matche netop dine kompetencer        Derfor: Mærk efter hos dig selv…       Kom gerne ud af busken med ideer og forslag – og vær meget opmærksom på, at det evt. skal følges af noget kompetenceudvikling.
8	Hvordan vurderer du de fysiske rammer?	De fysiske ramme for familien kan have stor betydning for din oplevede tilfredshed i dagligdagen – og derfor skal dette spørgsmål behandles meget seriøst
9	Har I en strategi og værdigrundlag?	Det er vigtigt, at du kommer i dybden med at forholde sig til både strategier og værdier. Er I enige?       Hvorfor? Hvorfor ikke? Hvad kunne ellers gøres? Hvordan får vi alle bedre ejerskab til strategi og værdier?

  

	Fremtiden	Opmærksomhedspunkter i forberedelsen vedr. dette er bl.a.:
10	Har vi de nødvendige kompetencer til fremtidens udfordringer?	Her er det vigtigt, at både du og din partner har et nogenlunde ensartet billede af fremtiden: hvor bevæger vi os hen? hvad betyder det for vores samarbejde og måden at arbejde på? hvilke kompetencer vil det indebære?        Herefter må du melde ind med, hvordan du ser din situation og dine kompetencer i lyset af fremtiden?        Og så må du være skarp til at indgå aftaler om fremtiden, så der skabes troværdighed og håb med sigte på fremtiden.
11	Hvor gode er vores udviklingsmuligheder som familie?	De fleste familier kan normalt ved ret beskedne ressourcer skabe små huller og lommer, hvor der vil kunne ske ægte udvikling i begrænset omfang, hvis der er vilje: Hvor? med hvad? over for hvem? hvornår? hvad skal der ske?        Her gælder det, at du fortæller din egen historie – og tillader dig selv at se tingene gennem din optik?       Og så må du være åben for, at der også her åbnes vinduer til selvrefleksion, så du får et realistisk billede af fremtiden
12	I hvor høj grad har du lyst til nye opgaver?	Foregående spørgsmål kan evt. gå direkte over i dette        Vær meget konkret og specifik.
13	Har du mulighed for at tage imod flere opgaver?	Meld gerne meget konkret og direkte ud her.

  

	Arbejde	Opmærksomhedspunkter i forberedelsen vedr. dette er bl.a.:
14	Er der arbejdsmæssige forhold, som har indflydelse på familielivet?	Dette spørgsmål handler ikke om en udstilling af arbejdslivet.        Men det handler om evt. arbejdsmæssige forhold, som har indflydelse på familiesituationen.       Vær meget opmærksom på at få lavet aftaler herom!

  

	Råd	Opmærksomhedspunkter i forberedelsen vedr. dette er bl.a.:
15	Giv gerne 2-3 gode råd til din partner	Du får her mulighed for helt frit at give gode råd til partneren: Hvis jeg var i dit sted, så ville jeg lægge vægt på…?

  

	Årets tema	Opmærksomheds-punkter i forberedelsen vedr. dette er bl.a.:
16	Drøftelse af et tema, som vi kan sætte op for året.	I år er temaet opgavefordeling.

  

	Aftaler om fremtiden	Opmærksomhedspunkter i forberedelsen vedr. dette er bl.a.:
17	Din egen udvikling. Konkrete aftaler:
18	Vores mål for næste år. Konkrete aftaler:

Påske, PUS og pressiode

Hvor gad jeg godt, at påsken varede lige et par dage (eller uger) længere. Jeg har haft fri hele ugen, men da gemalen arbejde hele sidste weekend og mandagen med, startede ferien først rigtig i tirsdags. Det var edderbroderme anstrengende at tilbringe tre hele dage alene med den et-årige.  Det var også hyggeligt og smaddersjovt, men nøj hvor kan man blive træt efter sådan et par dage.

Det var derfor skønt, da gemalen også fik fri, og efter en dag med far-datter-tid og mig på veninde-kaffedate, låste vi den rodede lejlighed af og tog i sommerhus. Vi er midt i en pressiode med meget arbejde - nyt arbejde for gemalen og en flytning om kun en måned, så vi så frem til at komme væk et par dage. 

Nu ved vi så, at man skal have en weekendseng til sit barn, hvis man gerne vil have bare lidt voksentid i sommerhuset. Starutten kan nemlig overhovedet ikke administrere, at hun kan kravle ned fra sengen. Hold da op, hvor var hun nuttet og charmerende, når hun kom tripppende ind i stuen. Så snart vi rejste os for at følge hende tilbage, vendte hun om og pilede afsted, mens hun vinkede og råbte hejheeeej. Hun havde en fest og gik først omkuld ved midnatstid. Det gjorde vi så også, og voksentid? Ja, den gemte vi til i går.

I går havde vi så meget seriøs voksentid. Vi holdt nemlig PUS. Det står for ParforholdUdviklings-Samtale. Det lyder røvkedeligt, og jeg villle også helst have kaldt det KæresteUdviklingsSamtale. (Det lyder, da lidt bedre.) KUS lyder til gengæld alt andet end kedeligt og lidt for sjofelt til formålet, så derfor blev det droppet.

Jeg har på det seneste gået og tænkt over ironien i, at der bruges så meget krudt på udvikling på mit arbejde, mens det ikke er noget vi taler om hjemme, når nu jeg faktisk synes, at min familie er det allervigtigste i hele verden. Jeg startede derfor ferien med at indkalde gemalen til PUS og rødvin.

Vi er generelt ikke særlig gode til at tale sammen. Enten er vi ikke koncentrerede begge to eller også afbryder vi for meget eller kommer til at skifte emne, inden vi er kommet til enighed/forståelse. Ofte starter samtalen også først, når vi er gået i seng, og så er jeg altså for træt. For at have en form for støttepunkter til samtalen, fandt jeg derfor noget MUS-materiale på nettet og omskrev det, så det kunne bruges i forhold til familie og kæresteri. Det var simpelthen så sjovt at lave, og jeg havde en fest på fuldstændig samme niveau, som den starutten havde hver aften i sommerhuset. 

Gemalen tog heldigvis pænt imod invitationen og materialet. Han syntes nok, at jeg var liiidt åndssvag, men han skjulte egentlig sin skepsis meget godt, og det var vist meget godt. Vi havde nemlig en suveræn god samtale, og det bliver ikke sidste gang vi holder PUS. Vi fik fordelt de praktiske opgaver i hjemmet, så vi nu er helt klare på, hvem der har ansvar for hvad, og derudover aftalte vi følgende:

- Småbrok gemmes til vores ugeplanlægning søndag aften. Har man glemt det til den tid, er det ikke vigtigt nok. Er det vigtigt nok, trænger det forhåbentligt bedre ind end ved små brokkende bemærkninger.

- I vores ugeplanlægning skal der også indgå alenetid.

-  I forbindelse med vores flytning skal vi være åbne over for den andens drømme og idéer og må ikke nedlægge veto. (Jeg får helt ondt i maven, når vi taler om det, fordi gemalen har så mange idéer, jeg ikke kan overskue og fordi han er meget imod mit ønske om et lille skrivebord i stuen, der er mit og kun mit.) Gemalen er til gengæld rigtig træt af, at jeg smutter fra samtalen, hver gang han kommer med en ny idé eller taler højtalerplacering.)

Gemalen skal være bedre til at rydde op efter sig selv. Han skal ikke spørge mig om jeg er sur. (Hvis jeg er berettiget sur, siger jeg det altså. Når jeg bare ser sur ud, er det enten fordi jeg er optaget af noget eller fordi jeg prøver at sluge en kamel, fordi jeg godt ved, at jeg er urimeligt sur.) Han skal også holde op med at fortælle om, hvor hårdt hans arbejde er. Det er rimeligt trættende at høre på, når jeg har været alene med starutten i 3-4 dage.

Jeg skal være bedre til at respektere, når han sætter sig ind på kontoret for at arbejde. (Det synes jeg altså også, at jeg gør... Men det gør jeg så nok ikke godt nok.) Jeg skal give ham flere gaver, for sådan føler han sig værdsat og så skal jeg kysse ham lidt mere. Og dét vil jeg i hvert fald gerne være med til. Det der med småbrok, der skal gemmes til søndag er også mest møntet på mig og handler så også mest om hans roderi.

Vi fik også talt godt om, hvordan vi egentlig har det med arbejde og familie og hvad vi ønsker os af fremtiden. Det var bare supergodt!

Næste gang vi holder PUS bliver det nok uden materiale. Jeg tror ikke på, at det var blevet lige så godt denne gang, hvis ikke vi havde haft spørgsmålene at forholde os til, men nu ved vi jo, hvordan man gør. Det kan godt være, at vi er ualmindeligt dårlige til at få talt i dybden eller at alle andre normalt har samtaler à la vores PUS, men jeg syntes, at vi var enoooormt revolutionære og vil gerne give idéen videre. 

Jeg glæder mig i hvert fald til næste gang. Både snak og rødvin.

Huuut huuut blogfri torsdag

Torsdag er bloggens faste hviledag, for der er jeg optaget andetsteds. Jeg ville gerne skrive, at mine torsdag aftener bliver brugt på fægtning, frivilligt arbejde, sprogkursus, drinks med veninderne eller andet som tilfører småbørnsfamilielivet lidt prestige, men sådan forholder det sig ikke.

Torsdag aften bliver tilbragt i vandret position på sofaen foran fjerneren. (Total mangel på prestige og blær.) Først Masterchef på TV3, så Rita på TV2 og til sidst Sagen Genåbnet på DR2, hvor mine fjernsynstrætte øjne glipper lidt rigeligt til, at jeg helt fanger, hvordan de fandt frem til den skyldige.

Det lyder af meget (det er det også), men faktisk slutter det sidste program 22.30, hvilket passer fint med, hvad jeg synes skal være min sengetid. Det bliver det bare aldrig. Oftest skal vi lige have ryddet af bordet, for det når vi af en eller grund aldrig om torsdagen. Andre gange skal vil lige tale sammen. (Altså når de 3 reklamepauser i Masterchef ikke er nok.) Og så er der de dage, hvor vi bare burde være gået i seng. F.eks. i går.

Gemalen syntes, at han starutten trængte til lidt forkælelse, så han havde købt Timmy Time som gift box - i alt 420 minutters film med et nuttet lam og venner.  Jeg nægter at skrive præcis, hvor mange minutter det blev til, men det var nok til, at jeg nu kan navnene på alle vennerne og den sindssygt irriterende lærer-ugle (Osbourne), der kan sige huuut huut på 52 forskellige måder.

Det var også nok til, at starutten ikke får lov til at se sine nye film i meget lang tid. Og mest af alt var den tv-aften nok til, at vi nu har opsagt vores abonnement.

Det har været under overvejelse et par uger, men nu er det afgjort. Når vi flytter, er det slut med at se tv. Vi får nok på et eller andet tidspunkt købt sådan en dimmer, så vi kan se de gratis kanaler, og vi kan stadig se dvd, men uden alle skodkanalerne bliver tv-forbruget stærkt begrænset. Og så bliver der tid til syprojekter, træning og kaffe med veninder (det skal jo ikke blive alt for fancypancy.) 


Jeg glæder mig!

Selvmål

Starutten er simpelthen så skør og skøn her for tiden, at jeg er fuldstændig svimlende vild med hende. Mere end nogen sinde.

Herhjemme taler vi ofte om, om det virkelig er sandt, at hun er det smukkeste, dejligste, sødeste, sjoveste og frækkeste barn i verden eller om vi måske bare er ramt af forælderblindhed. Her til aften fandt jeg så på at lade det komme an på en prøve. Jeg tog google til hjælp og søgte på "sjov historie et-årig" for at se om hun har en værdig konkurrent. Gæt lige, hvor jeg blev sendt hen!

Lige lukt hjem til egen blog.

Dermed kan vi jo så konkludere, at vi ikke er blinde, men bare meget meget heldige :-)

Mappebananer med mere

Jeg har simpelthen haft så meget på hjerte de seneste par dage, men ingen tid til at skrive. Nu hvor jeg endelig har en halv time, er alle tankerne dog forsvundet. Heldigvis kiggede jeg lige forbi KongMor, der har skrevet et lille indlæg om kransekage, og det fik mig til at tænke på min morfar.

I må ikke bebrejde mig, hvis jeg har skrevet om ham før. Min hjerne er gået i tomgang, og jeg kan simpelthen ikke huske det. Det skulle dog ikke undre mig, om jeg har. Han var nemlig fuld af gode historier.

Kender i måske nogen, der som over 80-årig har fuld gang i nyttehaven, bager kransekager og får kærestebreve? Og scorer damer, der er næsten 10 år yngre? I så fald har det nok været min morfar.

Faktisk var han verdens sejeste mand. Seriøst! 

Engang opfandt han en hejrealarm. Han havde en kæmpe velholdt have, hvor græsset voksede så tæt og fint, at jeg havde ham mistænkt for at trime plænen med en neglesaks. I den ene ende af haven havde han anlagt en guldfiskedam, men desværre var hejrenes hyppige besøg årsag til en meget lav fiskebestand.

Hejrealarmen bestod af en bevægelsesscensor og en plade med godt gammelt rocknroll. Hver gang fuglene kom i nærheden af dammen, blev de blæst væk af musikken, der buldrede derudaf. Glæden over alarmen varede dog kort. Naboerne (og måske også morfar) blev nemlig hurtigt trætte af, at også regnen aktiverede den.

Han var også ret sej, da han som 86-årig overlevede et hjertestop i en grøftekant under en cykeltur. Sandsynligheden for det er ca. 0. Det var noget af en forskrækkelse for alle os andre, men selv tog han det meget pænt og gik i gang med at undersøge prisen på en elcykel. Han måtte jo erkende, at kroppen ikke var, hvad den havde været, selvom han blev ved med at udfordre den med havearbejde og tumlen med oldebørn.

Min morfar var lidt af en lurendrejer. En rigtig fiffig én, der med sine små besynderligheder og diskrete charme altid kunne lokke et smil frem. 

Da jeg for 5-6 år siden skulle til Paris med min mor og min morfar, havde han en rigtig fin mappe med. Min mor og jeg var selvfølgelig meget nysgerrige efter, hvad han gemte i den. Vi blev noget overraskede, da han stolt åbnede den og fremviste tre bananer - en til os hver. Han havde aldrig brugt mappen, og havde endelig en anledning. Vi spiste hver en banan, og så var mappen tom.

Der var også den jul, hvor det blev ved med at ringe på døren, og vi på skift rejste også fra gaveudpakningen for at lukke op. Der var bare ikke nogen. Efter en times tid bemærker jeg min morfars smørrede smil, og så må han gå til bekendelse. Op af lommen trækker han udløseren til en trådløs ringeklokke, som han netop havde købt et par dage før. Han syntes åbenbart, at vi trængte til lidt motion oven på julemaden.

Jeg kan blive ved med historierne om min morfar. Jeg kunne fortælle om dengang vi ventede min onkel hjem fra mange måneders rejse, men gemte os for ham, fordi han var forsinket. Jeg kunne fortælle om, hvordan han tævede mig i stangtennis og aldrig lod børn vinde i spil. Jeg kunne fortælle om hans sirlige orden og hans meget firkantede holdninger, og jeg kunne fortælle om alle de mærkelige jobs, han har haft. Jeg kan til gengæld ikke fortælle, hvordan det lykkedes ham altid at være så forudsigeligt punktlig. 

Det var ellers noget han godt måtte have lært mig.

Starutter kan ikke lide sne

Starutten havde en herlig skiferie. Og det på trods af en dag med høj feber, en hel uge med fuldstændig stoppet næse og en meget overraskende foragt for sne.

Heldigvis kan starutten godt lide at køre i pulk. Og sove i pulk. Er I klar over, hvor meget en et-årig starut på skiferie sover? Jeg fortæller gerne: Starutter sover ca. 10-11 timer om natten og 2 timer i pulken under formiddagsskituren. Når man så har spist frokost, og tror at man skal ud i sneen med kælk, skovl og spand, ja, så tager hun da lige 2-3 timer til. Og så skal man spise igen, og dagen er slut. (og så slap den lille udsekulerede krudtugle for at komme ud i sneen og lege med sin mor.)

Starutten kan også godt lide at hilse på hotelgæster. Hele tiden. Jeg var lidt bekymret for, om de ville blive sindssygt trætte af hende, men jeg tror faktisk, at de syntes hun var sød. Tre nordmænd fortalte endda, at de kaldte hende 'Frøken Hej', og det må helt sikkert være positivt.

Nogen gange skreg hun lidt ved måltiderne (sådan ca. hver aften fordi hun var træt og hver frokost fordi hun ikke måtte gå rundt og sige hej), men alle de andre gæster tog det pænt. De første dage hjalp det nok, at hun var eneste barn på hotellet. Sidst på ugen skyldtes det helt sikkert de to forfærdelige søstre med tøffelmænd og i alt fire højtråbende børn, som kun blev overdøvet af mødrenes arrogance. En aften blev starutten faktisk så paf over deres opførsel, at hun sad helt stille og spiste sin mad. Med bestik. (Det stoppede så midt i hovedretten, da jeg rykkede hendes stol ind og klemte det overtrætte barns finger.) 

Hun skreg dog allermest, når vi satte hende i sneen. Både gemalen og jeg er vilde med snevejr, og da starutten blev født den nat i 2010, hvor vinterens første sne for alvor faldt, var jeg overbevist om, at hun var disponeret til at kunne lide sne. Big mistake!

Først en time før vi skulle hjem, kom vi ud at lege i sneen med skovl og spand. Med tvang altså. Efter lidt tid besluttede starutten sig heldigvis for at indstille klynkeriet og hygge sig med os andre. Det var SÅ skønt at se hende traske afsted i det hvide landskab!

Små starutfødder, der efter en uges overtalelse betrådte den farlige sne.

Og så var det tid til at tage hjem.

Hendes kærlighed til Oslobåden er vist omvendt proportional med hendes før så foragtelige forhold til sne, så hvis nogen trænger til lidt motion, må I gerne låne hende med på et minicruise og en guidet tour på Oslobåden i 85 cm's højde.