Så blev det endelig min tur

Det skete i de dage, at en befaling udgik fra husmor Mille, at al verden (også kaldet starut, gemal og farmor og farfar) skulle på ferie.

Denne første ferie med starutten skete efter en lang sommer med alt for meget arbejde for gemalen. Og alle gik for pakke deres kufferter, hver til sit klædeskab. Og også gemalen gik fra arbejde, fra hospitalet til lejligheden i hovedstaden, som kaldes København, fordi det var der han boede, for at pakke sin kuffert tillige med Mille, sin kæreste, som han nu havde en lille starut med. (Og resten af Lukasevangeliet handler så om fødsel og omskæring, og da jeg hverken håber på det ene eller det andet, er den inspirationskilde nu dømt ude.)

Og det havde fandeme været en hård omgang at få ham overtalt til 1) ferie 2) i 3 uger 3) på den anden side af Atlanten. For gemalen elsker sit arbejde. Så meget, at han er på arbejde i dag, selvom hans ferie startede i fredags. Det var derfor  nødvendigt med en befaling i stil med den, der lød fra kejser Augustus for et par tusind år siden for at få ham med på eventyr. Og nu glæder han sig, og det er dejligt. Jeg er mest stresset over at skulle have styr på det sidste inklusiv pakning af mine og staruttens sager, men det går nok. For det er i morgen det sker!

I morgen placerer jeg måsen i et flysæde og lader mig transportere til Amerika (sådan omtaler gemalen  nemlig USA, selvom han altså kun lige er 34 år) med en glad og tilfreds starut, der tager jetlag i stiv arm og sover, når mor befaler det, med en sød og ferietrængende gemal og et sæt svigerforældre, der jo er for gamle til at gå ud hver aften, og defor godt kan våge over starutten. Ikke dårligt, ikke dårligt.

Kufferterne skal lige pakkes og der skal gøres lidt rent, og så er vi ellers klar. Husets babyhærgede planter er sendt på tiltrængt rekreation hos veninde med grønne fingre, og naboen har fået et sæt nøgler, så de kan tage sig af posten og låne et par værelser til deres gæster. Mmmm ferie!

Mens jeg hygger i Central Park, skyder hvaler med mit kamera, betages af storslået natur og tripper rundt om det hvide hus, tager bloggen sig en god pause, for nu gemalen endelig har fri, er der dømt nul computertid. Vi skal nemlig prøve det der med at være sammen.

Og ved I hvad det bedste er? Når vi kommer hjem, er det mig som skal på arbejde, og gemalen, der skal være hjemmegående husfar. Det trænger vi begge til!