mandag den 7. januar 2013

2012-forsætter til salg


Fandt lige dette indlæg fra sidste år med mine nytårsforsætter. På den baggrund vil mit nytårsforsætter for 2013 være:

1) Være realistisk
2) Sætte endnu højere mål for starutten. 


Her kommer det gamle indlæg med 2013-kommentarer i rødt:


Jamen det var jo det der med forsætter, jeg kom fra, og her er de så:

1) Mindst en guffri dag om ugen. (Man skal jo ikke stile for højt) Hahahahahaha aaaaaalt for ambitiøst mål
2) Gå i seng i fornuftig tid (gælder naturligvis først fra i morgen) Never gonna happen
3) Læse flere bøger - gerne en om måneden Hvor mange bøger læste jeg i 2011? Nogen har jeg da i hvert fald læst.
4) Invitere venner på besøg mindst en gang om måneden Det gad jeg faktisk godt . Hvorfor gjorde jeg det ikke?
5) Købe et hus - eller i hvert fald begynde at se efter et Se her har vi da vist en succes!
6) Udnytte fitnessabonnementet og mine løbesko en gang om ugen eller to Hahahaha - abonnementet blev sagt op i september fordi jeg ikke havde været der i fire måneder. Løbeskoene blev stort set kun brugt til DHl, og der var jeg næsten død af anstrengelse, så nu er de flyttet ned i kælderen.
7) Komme ned på min barselsvægt (der er vist lige røget et par kontorkilo på hmm) Den 24. december var jeg faktisk helt nede på den laveste barselsvægt (min mor er død, så jeg lever af koldskål-vægten) og endda på en mere sund måde. Hvor alle kagerne er gået hen i de sidste par uger, behøver vi ikke tale om, men mærkeligt nok er min vægt steget nogenlunde proportionelt med deres forsvinden.)
8) Planlægge og holde en helt fantastisk rund fødselsdag Det blev faktisk en ret hyggelig middag, men med tre gravide bedste veninder, blev det ikke den fest, jeg havde i tankerne. Jeg tager revanche, når jeg bliver fyrre - så er de forhåbentligt færdig med det pjat, hvis altså ikke de er på runde nummer to med ny mand.
9) Overbevise gemalen om, at vi skal have MANGE børn Det skal vi så ikke. øv
10) Finde nye spændende blogs (tips modtages gerne) YES,  endnu en succes. Desværre er jeg samtidig begyndt at bruge væsentlig mindre tid på både at læse og skrive blogs.
11) Finde mere tid (tips modtages gerne) Ja, det var så her, I skulle have bidraget. Har I noget at byde ind med i år?

Det burde jo være til at klare bare et par stykker, men øh nu må vi se, ik? Man skal jo heller ikke overanstrenge sig. Det er trods alt sjovest at finde på forsætterne. Og derfor nøjes jeg da heller ikke med kun at lave nogen for mig selv:

Da hun endnu selv er for lille, har jeg naturligvis også lavet par forsætter på staruttens vegne. Tadaaa! Here it goes!

1) Begrænse antallet af sygedage til højst én om ugen.  
2) Holde op med at spise mad fra skraldespanden
3) Holde op med at spise ikke-mad som f.eks. juletræspynt i glas
4) Begynde at gå - bare et skridt af gangen
5) Fortsætte med at være nuttet
6) Lære at sige mor

Hun har klaret dem alle sammen! Godt gået lille trut! 

I modsætning til undertegnede forventer jeg naturligvis, at hun arbejder hårdt for at leve op til sine forsætter. Det ville i hvert fald være skønt!

4 kommentarer:

  1. Dybest set kan du bare fortsætte de der forsætter!

    Du har jo også en topintelligent lille Starut!
    Men øhhm der er da væsentlig forskel på et barn og mange børn? ;-)

    SvarSlet
  2. Her i huset er den "væsentlige" forskel vist højest en :-)

    SvarSlet