mandag den 5. november 2012

Lille Lise, lille Lise fik en hue rød


Og det gjorde starutten også. En flot hjemmestrikket hue fra farmor med tre fine kvaster i rød, orange og lilla, og ligesom Lise skulle starutten også have den på i seng.

Totalt nuttet! Hun så simpelthen så sød ud, da hun lå der som en lille nissepige. Alligevel blev den forsigtigt lirket af, da søvnen havde overmandet hendes lille krop. Hendes hoved skulle jo nødigt koge over i løbet af natten.

Hvis vi havde vidst, at det var en blivende trend, havde vi måske ikke syntes, at det var helt så nuttet. Og vi var blevet varslet. Blot en uge inden havde morfar passet den lille gavtyv, og selvom han er stor og stærk og ret fornuftig, måtte han opgive den store sokkebattle inden sengetid. Starutten insisterede på at beholde strømperne på.

I går galdt det så vanterne. Igen tabte de voksne kampen, og starutten kom i seng med sine lyserøde strikluffer. Da jeg prøvede at snige dem af et par timer senere, vågnede starutten op i krampegråd, og tårerne stilnede først af, da far kom og gav hende lufferne på igen. Han afslørede i øvrigt, at han også havde prøvet at få dem af tidligere på aftenen, men at der havde lydt et Neeeeeej far, ik af, og så havde han droppet den ide.

I aften var det savlesmækken, der skulle med i seng, og ved i hvad: Jeg vandt! Jeg ved godt, at der er tale om en lille pige på knap to år, men det bør bare lægges til sejren. Det er overhovedt ikke barnligt, hvis jeg om lidt giver mig ud i en sejrsdans. Barnet ligger i sin seng uden hue, luffer, sokker eller savlesmæk, og det er altså værd at være stolt af.

Til gengæld sover hun ikke. Overhovedet ikke. Hun holder fest og synger lålålålååååå på en temmelig bodegaagtig måde, som hun vist har lært henne i vuggeren.

Hun kom ellers i seng en halv time før normalt, fordi hun knap nok kunne holde øjnene åbne. Vi har været hjemme sammen hele dagen i dag, fordi hun er syg, og med al den ballade hun har haft gang i, er det utroligt, at hun stadig er vågen. Jeg er i hvert fald ret træt efter en lang dag med katastroferedninger. Vi taler om noget med rengøringsmiddel ud over alt, osteskærer og clementiner, tegninger, hvor der ikke burde tegnes og andre spændende udfordringer for en knap 2-årig.

Om lidt når hun sover, skal jeg ind og kigge på hende og tænke over, hvor heldig jeg er at have så nuttet et barn, der laver så mange sjove skarnsstreger. Og hvis I andre keder jer her til aften, skal I bare prøve at skrælle en celementin med en oskteskærer. Det er spas for både store og små.



6 kommentarer:

  1. Hun lyder som en helt fantastisk 2-årig :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hun er også helt fantastisk.

      Slet
  2. WOW.. Jeg savner kun den tid der en lille smule. Virkeligt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Du må gerne låne... Så kan en af dine måske komme og lave noget mad til mig?

      Slet
  3. Hahaha jeg har opgivet (næsten) alle kampe om, hvad Trolden må have med og ikke have med i seng - og hvor sengen skal være i aften. Hun sover skiftevis på gulvet, på en madras på gulvet, på sofaen i hendes hyggekrog, på hyggekrogs-sofaens sofapuder på gulvet og en sjælden gang i hendes seng. Derudover er der kampen om, om hun skal sove med dyne, tæppe eller det fortrukne: Lynet McQueen-soveposen. Så er der kampen om hvor mange - og hvilke bamser der skal med i seng. Antallet af legomænd er også en tilbagevendende diskussion.

    Det er en glidebane, kan du nok høre. Godt at du står fast. Jeg må lade mig inspirere!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg læste din kommentar for et par dage siden, men den er intet mindre end guld i dag, hvor starutten besluttede sig for at sove i min seng, da hun skulle i seng. Der ligger hun så nu, og jeg overvejer om den jeg kan være i hendes tremmeseng. Det virker bare lettere end at skulle flytte hende med risiko for skrål og skrig. Jeg er med på glidebanen.

      I øvrigt var jeg kun så insisterende fordi det var en savlesmæk og jeg ikke bryder mig om, at hun har noget om halsen, når hun skal sove.

      Slet