tirsdag den 30. oktober 2012

Det er jo det, jeg altid har sagt

Nu ville det være ret fedt, hvis jeg kunne finde ud af at lægge en film på her, men øh... I må nøjes med et link:

http://politiken.dk/poltv/ibyen_dk/ibyen/ECE1795515/simpel-regel-volder-cyklister-og-buspassagerer-store-problemer/

Og til det kan jeg kun sige en ting: Del det med alle I kender!. Jeg er så træt af at blive overfuset af fumlegængere, der ikke kan færdselsreglerne. Både dem som i dette klip, der ikke ved at de skal vige, når de stiger ud på et sneglespor (hvilket jeg altid har kaldt de der busheller i fuld overbevisning om, at det rent faktisk er deres rette - omend lidt sære -betegnelse) og de der fjolser, der mener at de har ret til at blokere cykelstien fordi de kan se bussen komme kørende flere meter bag de intetanende cyklister, som straks udråbes psyko(cykel?)pater.

Og inden jeg kommer for godt i gang og får overbevist hele verden om, at jeg har udviklet mig til en mavesur gimpe, lover jeg at byde på lidt mere veligtsindede indlæg de næste par dage. Jeg har nemlig været på ferie! Jeg har også fået nye møbler og ryddet op i mit skur og så har jeg en god lang fridag foran mig i morgen.


2 kommentarer:

  1. Ahh man skal sætte pris på sine mavesure opstød!
    Jeg anede ikke at man som fordgænger skulle holde tilbage så jeg er glad for at have set indslaget.
    Til mit forsvar vil jeg så sige at her ude på landet har vi ikke ret mange øer at stige ud på!

    SvarSlet
    Svar
    1. Se, så fik jeg jo noget ud af at være mavesur :-) En ting er, at man ikke ved, hvem der skal holde tilbage, men det undrer mig ret meget, at fodgængerne slet ikke ser sig for. Cyklisterne holder jo sjældent tilbage der, hvor de rent faktisk skal.

      Slet