Jeg bliver sgu nødt til at poste et billede af pynteopvaskebørsten fra gårsdagens indlæg. Det er ikke helt den samme som på billede, men den ser eddermame mindst lige så uhyggelig ud! Af alt det nips min kæreste har, er den her nok det særeste. Altså for fanden, en opvaskebørste til pynt????
Min kæreste fik Pyntefætteren som mandelgave for 4 år siden. Jeps, I know, helt enig, det er en riiiimelig sær mandelgave. I lang tid stod den og prydede hans køkkenvask, men da han flyttede hjem til mig, måtte Pyntefætteren altså rykke ned i kælderen. Ikke om den skulle stå og se uhyggelig ud i mit køkken! Nu er vi så flyttet, og min kæreste har med stor henrykkelse fundet Pyntefætteren frem igen. Dens status er dog dalet lidt, og jeg har derfor fået lov til rent faktisk at bruge den, som det den er: En hundedyr opvaskebørste. Virker den så? Niks, den sprøjter bare vand ud over det hele. Derfor står den stadig på kanten af vasken og stirrer ondt på mig - dog med den forskel, at den nu har håret fyldt med opvaskesmat.
Jeg ville godt nok have haft svært ved at finde en passende grimasse, hvis jeg havde fået en opvaskebørste i mandelgave. Heldigvis er hans forældre gået over til boggaver, så det var ikke svært at finde smilet frem, da jeg juleaften byttede mandelen til denne bog:
Den skal jeg forhåbenligt have set lidt nærmere på her i weekenden.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar