Nyudsprunget ligusterfascist

Jeg er blevet en sur gammel kone. Men ganske berretiget skulle jeg mene. Det handler om at være ny husejer og noget med ejendomsret. Først var der duerne, der forgreb sig på mit blommetræ og nu er det så unge damer, der forgriber sig på min hæk.

Kl. 2.15 i nat blev jeg vækket af råben og skrigen. Der gik lidt tid, før det gik op for mig, at jeg rent faktisk var vågen og at det højlydte skænderi jeg i min drøm havde med min supersøde nabo var forårsaget af larmen udefra. Søvndrukken traskede jeg hen mod vinduet for at se, hvad der foregik.

Nede på min lillebitte, blinde villavej stod en gruppe unge mennesker, der ikke kunne finde ud. (Hvor svært kan det så lige være?) Mens jeg langsomt fik øjne, besluttede de sig under stor diskussion for at vende om.


Jeg skal lige pisse, råbte en af tøserne.

Du skal ikke pisse på min hæk, galede en søvndrukken ligusterfascist oppe fra et førstesalsvindue.

Hun blev noget så forskrækket. Hun kiggede op på mig og sagde at hun nok skulle lade være, og så skyndte de sig at følge mine anvisninger til, hvordan de kom væk fra min lillebitte, blinde villavej.

Gemalen blev også forskrækket. Han havde ikke hørt gadelarmen, og vågnede ved at hans yndige kæreste brølede ud i nattehimlen. Den der blev mest forskrækket, var dog nok mig. Jeg havde ingen ide om, hvad eller hvor højt jeg råbte før bagefter, hvor jeg lysvågen skyndte mig tilbage til dynen og den varme seng og prøvede at forklare halvvågen gemal, at jeg ikke var blevet dundrende gal i knolden.

Her til morgen så jeg, at lømlerne havde smidt en ølflaske ind i min have. Og det er faktisk ikke så slemt; ikke nok med at jeg får panten, så har jeg også dokumentation for, at de rent faktisk har været her.