onsdag den 13. juni 2012

Så gik der et år

Tung dag i dag. Et par tårer ved en kollegas skulder, middag med familien og en trist aften alene hjemme med alt for mange tanker og bekymringer.

Men ved I hvad? I går da gemalen sagde staruttens navn, aede hun sig selv på maven og sagde noget, der godt kunne tolkes til at være hendes navn. Og ved I hvad så mere? Så pegede hun på gemalen og sagde Far. Og ved I hvad så endnu mere? Så pegede hun på mig og sagde Muuuur.


Der er altså noget mærkeligt ved, at sorg og lykke kan udfylde hele ens indre på en gang. Og vældig trygt, at der er plads til begge dele.

3 kommentarer:

  1. Ååååååhhh altså! Lille trut.
    Det er dejligt at du har plads til begge dele.

    Tænk at der allerede er gået et år..
    Tanker herfra

    SvarSlet
  2. Utroligt, at der allerede er gået et år. Men dejligt, at der er en starut til at lyse op :)

    SvarSlet
  3. Nååårh altså!

    Det er jo en af de mange gode grunde til at have starutter; at blive glad i låget midt i sin tristhed. Og noget med slægters gang og så'n. Det lyder måske lidt fesent, men det passer jo. Ekstra klem til dig og din Starut :-)

    SvarSlet