mandag den 25. juni 2012

isn't it ironic

Starutten er verdens sjoveste person. Min verdens sjoveste person! Det er intet mindre end umuligt at være gnaven i hendes selskab. Aldrig har jeg grinet så meget som de seneste par måneder. Hun laver fis og ballade fra morgen til aften og ser simpelthen så sød og sjov ud, at jeg også griner, når jeg ikke burde. Det er eddermame svært at opdrage sådan en lille spilopmager.

Jeg tænker af og til om mennesket sådan rent humormæssigt topper omkring 1 1/2-års alderen. Jeg har nemlig aldrig mødt en voksen, der var lige så sjov som starutten. Jo mere voksne prøver at være sjove, jo dårligere lykkes det. Og ofte bliver de i stedet pinlige. Starutten er aldrig pinlig. Hun er bare sjov.

Det er faktisk lidt synd, at det nok går over igen, men sådan skal det vel gå. For hvad der er sjovt nu, vil helt sikkert ikke være sjovt på længere sigt.

Åh altså, hvis bare man kunne fastholde hende, som hun er lige nu, bare en lille smule længere...

6 kommentarer:

  1. Den helt store forskel er nok, at Starutten ikke prøver at være sjov. Hun er det bare. Voksne, der prøver at være sjove, er det sjældent ...

    Iøvrigt vil jeg gætte på, at Starutten nok kan holde dampen oppe, rent humormæssigt et par år endnu. Men - ak ja - så begynder det nok at gå ned ad bakke, selv for hende. Medmindre altså, at hun til den tid er blevet storesøster og dermed direktør for fest-og-ballade-kompagniet mange år frem i tiden :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Yay! Det er bare rart at høre, at det varer år! Jubii! Og når det så går over, må vi overveje det der med en klon.

      Slet
  2. Jeg troede også, at humoren toppede omkring de 1,5 år, men jeg er blevet glædeligt overrasket og nu, hvor Øglen er næsten 3,5 griner jeg mere af (og med) hende end nogensinde. Nu hvor sproget pludselig er kommet enormt meget på banen, og man kan være så heldig at få en laaaang (kulsort) fortælling om et eller andet. En lille sang. Eller en lang række eder og forbandelser. Det er altså ret så skægt. Så bare rolig - der er masser af humor tilbage i Starutten, er jeg sikker på :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tror slet ikke, at jeg kan holde til, at hun bliver sjovere. Hvor er det bare herligt! (Og så bhøver jeg slet ikke selv at prøve på det.)

      Slet
  3. Nogle er bare født morsomme!
    Og jeg tror helt sikkert at de er bevidste om noget - altså at hvis jeg gør sådan, så gør mor sådan.
    Der findes altså også morsomme voksne - som ikke er pinlige!

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har ret. Der findes helt fantastisk morsomme voksne, fx min morfar som jeg har skrevet om tidligere. Han var en herlig filur. Men hvordan de gør uden at prøve på det er mig en gåde.

      Slet