lørdag den 19. maj 2012

Flytteflad familie

Da vi købte huset, blev vi enige om, at det aldrig måttet begrænse os. Vi skulle aldrig give afkald på drømme om børn, arbejde mm. pga. huset og udgangspunktet var, at vi skulle kunne bo her mindst 10 år.

Efter flere ugers flytterod og en stakkels forvirret, pylret og omklamrende starut, er der dog lagt stærke begrænsninger på mine drømme. Det er saftsuseme hårdt at flytte med så lille en størrelse, og det har jeg meget lidt lyst til at gøre igen. Min drøm om tre børn er lagt på hylden. Drømmen om nummer to er egentlig også ret fjern, men den skal nok komme tilbage. 

Fuck hvor jeg hader at flytte! Så er det  sagt. Det gør det naturligvis ikke bedre, at gemalen liger er startet nyt arbejde, at jeg arbejdede sidste weekend, at han arbejder denne og den næste med, at vi ikke har haft noget køleskab i snart to uger, at vi derfor skal købe ind hver dag, at vi heller ikke har nogen vaskemaskine, at vi også lige skulle aflevere en superrengjort lejlighed, at vi ikke havde tænkt på at tage fri et par dage og at starutten er blevet passet al, al for meget.

Heldigvis er det bedsterne, der har passet. Det synes jeg godt kan forsvares, fordi det styrker deres relation. Og det er vigtigt. Hun har hygget sig sammen med dem, men hun har også undværet sine forældre for meget, og det kan mærkes. Hun sover dårligt, vågner for tidligt og bryder ud i gråd bare hun taber sin sut. Øv øv øv.

Ind i mellem titter hendes indre gavtyv dog frem, og jeg nyder hvert sekund. Jeg smelter indeni, når hun giver mig et kæmpe smækkys og aer mig på håret, og jeg græder af grin, når hun kysser sit eget spejlbillede. Jeg smiler indvendigt, når hun rynker brynene og meget bestemt siger nej, og jeg skynder mig at hoppe i overtøjet, når hun kommer traskende med gummistøvlerne forkert på, fordi hun vil i haven. Og hvor skønt er det så ikke lige rent faktisk at have en have?

Vi har endnu ikke bredbånd, men jeg har lånt et "internetstik" fra min far, og det er det jeg bruger nu. Det er dog begrænset, hvor meget jeg kan bruge det til "tant og fjas", da der er begrænsninger på, så det vil stadig være sparsomt med indlæg her på bloggen og ligeså med kommentarer til jer andre. Jeg glæder mig dog til rigtig at kunne skrive til. Aldrig har jeg haft så meget på hjerte som nu, og aldrig har jeg haft så lidt tid. 

Ihh hvor jeg altså glæder mig til, at vi får pakket ordentligt ud, så vi kan nyde vores hus og have og gå i gang med projekt køkken og badeværelse. Når det er gjort bliver det her verdens lækreste hus, som måske vil blive så meget en drøm, at den begrænser de andre. Hvem ved?

5 kommentarer:

  1. Det er dødsygt at flytte.. Det kan jeg skrive under på! Alle bliver kulrede, også selvom man ikke er en starut.
    Men det ender vel også med at bliver overstået for os.
    Det bliver da bare verdens bedste hus lige om lidt!

    SvarSlet
  2. Amen til det der med, at det stinker at flytte. Men når man så lige er landet. Har pakket (de fleste) flyttekasser ud. Når afkommet også har vænnet sig til det nye sted. Og så videre. Så bliver det bare SÅ godt!

    Og nu er I kommet frem. Og har en have. Hvor er det fedt! Tillykke med det :-)

    SvarSlet
  3. Enig! Det trækker tænder ud at flytte! Og når man så er en lille Starut, der ikke kan se fidusen i, at 'hjemme' pludselig betyder at ingenting er hvor det plejer - hverken rum eller ting, så er det da også TRÆLS. Godt, hun har nogle gode bedster. Og lige om lidt, så har I styr på i hvertfald et lille hjørne af jeres nye hus, og så falder der lidt ro over feltet. Og det bliver sommer, og alt bliver godt. - Er jeg sikker på. Tillykke med det nye hus :-)

    SvarSlet
  4. Have og godt vejr=mere lykkelig lillepige. Håber I har nået noget i denne weekend :-)

    SvarSlet
  5. Tak for tillykkerne! Flytningen var og erdelvis strid, men nøj hvor jeg elsker mit nye hus. Her er bare så hyggeligt og rart med skønne naboer og en have fyldt med frugttræer.

    SvarSlet