lørdag den 23. februar 2013

Kom sol, kom sne, kom kage!

Yippee Yay! Forude venter en uge i sneen med min yndlingsstarut, min favoritgemal og mit fædrende ophav. Formiddagslangrend, eftermiddagskælkning, masser af god mad og en ekstra voksen til at svare på alle staruttens finurlige spørgsmål - så kan det altså ikke blive meget bedre. Eller jo, vent, stop stands. Det kan blive meget bedre. Vi har nemlig også fri mandag, så vi kan lande stille og roligt søndag aften og udskyde hverdagen en ekstra dag.

Nu skal jeg bare lige finde en kælk, lyne kufferten og forbi postkassen med et vigtigt brev, før jeg kan gå i seng og få et par timers søvn, inden vi begiver os ud på en laaaaaang køretur kl. 6.00. Nårh ja, jeg skal også lige ud i køkkenet og heppe på gemalen, der er i gang med en kæmpe opvask, som jeg har lavet helt særligt til ham. Til gengæld er der hjemmelavede kokoskugler, myslibarer, brownies, knas og æblesnegle nok til, at han får svært ved at klemme korpusset ind i bilen, når vi skal hjem igen.

Dét kan da kun blive en succes!

4 kommentarer:

  1. Selvfølgelig bliver det en succes. Rigtig god ferie :-)

    SvarSlet
  2. Rigtig god ferie, det lyder superdejligt!

    SvarSlet
  3. Håber det bliver en dejlig tur :-) Er lige kommet hjem fra en uge i Norge, ahhh, så dejligt. Masser af langrend, sne, kælkning og familie.

    SvarSlet