mandag den 2. januar 2012

Jeg har en plan

Jamen det var jo det der med forsætter, jeg kom fra, og her er de så:

1) Mindst en guffri dag om ugen. (Man skal jo ikke stile for højt)
2) Gå i seng i fornuftig tid (gælder naturligvis først fra i morgen)
3) Læse flere bøger - gerne en om måneden
4) Invitere venner på besøg mindst en gang om måneden
5) Købe et hus - eller i hvert fald begynde at se efter et
6) Udnytte fitnessabonnementet og mine løbesko en gang om ugen eller to
7) Komme ned på min barselsvægt (der er vist lige røget et par kontorkilo på hmm)
8) Planlægge og holde en helt fantastisk rund fødselsdag
9) Overbevise gemalen om, at vi skal have MANGE børn
10) Finde nye spændende blogs (tips modtages gerne)
11) Finde mere tid (tips modtages gerne)

Det burde jo være til at klare bare et par stykker, men øh nu må vi se, ik? Man skal jo heller ikke overanstrenge sig. Det er trods alt sjovest at finde på forsætterne. Og derfor nøjes jeg da heller ikke med kun at lave nogen for mig selv:

Da hun endnu selv er for lille, har jeg naturligvis også lavet par forsætter på staruttens vegne. Tadaaa! Here it goes!

1) Begrænse antallet af sygedage til højst én om ugen.  
2) Holde op med at spise mad fra skraldespanden
3) Holde op med at spise ikke-mad som f.eks. juletræspynt i glas
4) Begynde at gå - bare et skridt af gangen
5) Fortsætte med at være nuttet
6) Lære at sige mor

I modsætning til undertegnede forventer jeg naturligvis, at hun arbejder hårdt for at leve op til sine forsætter. Det ville i hvert fald være skønt!

5 kommentarer:

  1. Jeg er HELT enig med nr. 1,2,4 og 6 (dine altså, ikke staruttens)... De der løbesko slider jo ikke sig selv op! ;-)

    SvarSlet
  2. Jeg er helt med på de fleste af dine - hopper dog 5, 8 og 10 (må ikke. Opdage flere blogs - jeg har dårligt tid til at følge med i dem jeg kender allerede :-))

    Ang. det med løbeskoene, hvad siger du så til at løbe det der BT halvmarathon med mig til april? Kom frisk! :-)

    SvarSlet
  3. Birgitte: Nej, det gør de jo ikke - fik slidt lidt å mine i går.

    Øglemor: Jeg er ret fristet af det der halvmarathon. Så fristet, at jeg faktisk kom ud at løbe i går!

    SvarSlet
  4. Juhuuu! Hvor er du sej! Så er det da det, vi gør :-) (no pressure eller noget... ;-))

    SvarSlet
  5. Åh mand, jeg har ikke brugt mine løbesko i snart 2 måneder (vil så til mit forsvar sige, at jeg har haft en skadet fod)

    SvarSlet