fredag den 27. januar 2012

Så hellere mariehøne eller jordbær

Det er jo snart fastelavn og som mor til et styks institutionsbarn betyder det, at jeg skal  have gang i symaskinen. Færdigkøbte kostumer er bare ikke gode nok, når man er i gang med projekt god mor. Basta! (Og i øvrigt selv havde en mor, der syede det ene kostume efter det andet. Og skitøj og alt muligt andet sejt.)

Jeg har absolut ingen idé om, hvad hun skal være, men det skal helt sikkert være noget virkeligt originalt, så hun ikke kommer til at ligne alle de andre. (Det gør jo heller ikke noget, at jeg samtidig bliver forklædt som ambitiøs overskudsmor.) Derfor tog jeg i dag forbi BR på en slags omvendt inspirationstur til, hvad starutten ikke skal være: Jordbær, bi, mariehøne, elefant, kat og abe er nu dømt ude. 

Det er denne stygge spidermanballerinakjole også.
Så hellere nylonjordbær siger jeg bare!

5 kommentarer:

  1. åååååh tal ikke om de stressgivende udklædninger.
    Hader dem..
    .. Starutten kunne være baby? ;-) med sut og ble og den slags..

    kh
    Kong mor - jeg må ikke kommentere som mig selv.. øv.

    SvarSlet
  2. Åh ja - jeg vil slet ikke tænke på, hvordan det er med fire børn. Jeg vil lige overveje det med baby. Det tror jeg faktisk at hun vil være god til.

    SvarSlet
  3. Nu har jeg jo drenge, men min mindste var drage i den alder. Syet af grøn flece så man kunne have overtøj under, hvis der skulle slås katten af tønden udenfor. De har nogle rigtig gode bøger med mønstre og ideer i stof 2000 Og lign. steder :)

    SvarSlet
  4. Tak for tippet, Birgitte. Jeg går og pønser på, om hun skal være pingvin, men må da lige hente inspiration i stofbutikkerne først.

    SvarSlet
  5. OMG! Havde fuldstændig svedt fastelavn ud!!
    Sidste år kom Trolden i sit nattøj, som er tigerstribet, men det kan hun ikke passe i år. Suk.

    Har du fundet ud af, hvad du propper Starutten i?

    SvarSlet