onsdag den 11. januar 2012

Læsehest i stille ridt

Starutten kan gå! Hendes mor synes, at det er sejt, hendes far synes, at det er sejt, og alle bedsteforældrene er dybt imponerede. Der er bare et lille men:

Starutten selv har absolut ingen anelse om sit nye talent.

Skal hun hen til sin mor, kravler hun. Skal hun hen til forstærkeren og trykke på knapper, kravler hun. Skal hun ud at se, hvad der foregår i køkkenet, kravler hun også. Hvis hun derimod har næsen begravet i "Kaj læser bog" (Totalt yndlingsbog som hun efterhånden har læst så mange gange, at hun udfordrer sig selv med at vende den på hovedet.), så bevæger hun sig lige så stille afsted på sine to trinde ben, indtil hun mister interessen for bogen. Og bump, så er den gåtur forbi.

Min datter er mærkelig. Sød, men mærkelig.

3 kommentarer:

  1. haha det er da lidt skægt - og vildt flot at hun allerede multitasker ved både at læse og gå. Ret sejt, synes jeg. :)

    SvarSlet
  2. Hun er for sej, hende Starutten. Og måske det bare er nemmest at gå, når man ikke skal tænke for meget over det :-) Dengang Øglen tog sine første skridt, var det med en kuglepen i hver hånd, som hun ville bære hen til Mårfar. Og så helligede målet midlet eller noget, så hun gik i hvert fald. Og så havde hun jo også noget at holde fast i - ligesom starutten. :-)

    SvarSlet
  3. Hun er nemlig totalt sej - og allerede langt bedre til at multitaske end begge hendes forældre

    SvarSlet