Starutten kan nu binde knude på det ene ben i natdragten. Mens hun har den på vel at mærke. Det synes jeg faktisk er ret godt gået, og vælger hun en karriere inden for cirkusbranchen, skal hun nok få al min støtte. Det vil dog være rart, hvis hun snart finder ud af selv at binde knuden op. Eller bare skruer lidt ned for temperamentet.
Hun har også fundet ud af at stoppe pegefingeren op i næsen. Lykkeligvis er det hendes egen næse det går ud over. Hun har længe interesseret sig for min tud, men jeg har da nået at dreje hovedet væk, når pilfingeren blev lidt for nysgerrig. Hun kan faktisk få fingeren så langt op i næsen, at man ikke kan se de to yderste led. Jeg håber, at hun er anderledes proportioneret end meig, for hvis jeg var en lige så energisk næsepiller, ville jeg kunne klø mig på indersiden af øjet. (Ja, I skal da ikke spares for detaljerne.)
Nå men da vi bad hende om at få fingeren ud, gjorde hun det til vores store lettelse straks. Og stoppede så fingeren i munden. Mmmmmm...
Hendes lidt mere filosofiske side er også under rivende udvikling. Visne blade er bare det fedeste i verden. Både dem, som vinden puster henover parkeringspladsen og dem som ligger på jorden lige der, hvor vi skal gå. Man kan tale længe til sådan et blad, når man er en lille starut. (Og man kan også blive lidt sur, når moren gerne vil videre.)
Der var en fjerde ting, jeg så gerne ville dele her på bloggen, men jeg har fudstændig glemt, hvad det er. Det var ellers ret sjovt - men det kan I vel ikke bruge til noget? Jeg kan til gengæld fortælle, hvad jeg har lært af staruttens første fødselsdag:
Man SKAL holde fødselsdag med sine forældre. Punktum, Basta. Færdig. Det er jo en kæmpevigtig dag. Jeg har altid prioriteret vennerne, men det får starutten altså ikke lov til. Eller okay, det
Hehe ja, det er helt vildt hvad der sker på et enkelt år med de små poder. Kan hun forresten gå nu? Det lyder lidt sådan med den der visne-blade situation. :)
SvarSletGå? Næh det bruger vi ikke. Det går aaaaaaalt for langsomt.
SvarSlet