Jeg ELSKER pakker

Det er eddermame en god pakke, jeg har fået fra Kongmor! Efter to lange døgns ventetid fik jeg endelig hentet den i dag. Og den var god!  Jeg var så spændt, at jeg ikke engang havde forladt posthuset, før jeg havde aftapet den og taget et lille smugkig. Faktisk var jeg slet ikke kommet væk fra kasselinjen (eller hvad det nu hedder, når det er et posthus) til stor irritation for både personalet og de andre kunder. (Læser I med her, vil jeg gerne lige give jer en dybfølt undskyldning. Det er bare så sjældent, at jeg får en pakke - og det var altså herrepinligt for mig, så slap nu lige af.)

Ser den ikke bare spændende ud? Jeg forstår slet ikke, hvordan det lykkedes Kongmor at lukke den. Den er jo propfyldt. Der var et supersødt kort med, som helt sikkert er hjemmelavet og som var fyldt med pæn skrift og søde ord.
 

Det første, jeg fik fat i, var to styks hyggeligt julepynt, som jeg glæder mig til at hænge op i morgen, når julemåneden begynder.

Neden under lå en æske med små lys, som skal sprede hygge her i den mørke tid. Der var også en lyseslukker, og den er jeg rigtig glad for. Sådan en mangler jeg nemlig, og så slipper jeg for selv at være det. (høhø)

Og så var der karameller. Det her er den sidste, men dens restlevetid er vist begrænset til omkring 10-15 sekunder. Den første spiste jeg allerede på posthuset. Det er heldigt, at jeg nåede at tage et billede, så jeg kan huske, hvordan de ser ud næste gang jeg kommer til Frankrig. Jeg plejer nemlig altid at købe Carambar på grund af de dårlige vittigheder, jeg alligevel ikke forstår, så det bliver vist ikke det store tab at skifte dem ud med dem her. (Og der røg den sidste.)

De her festlige chokolader er også helt geniale. Man kan nemlig trække i dem som en knallert. Det er godt nok ikke lykkedes med de to, jeg har forsøgt mig med, så jeg har valgt en ny tilgang. Man åbner chokoladen på traditionelvis og trækker så i bom-papiret, mens man gumler løs. Ligesom Carambarerne er der også små tekster indeni. Forskellen er bare, at jeg forstår dem her, og det er altså et stort plus. Konklusion: Det er slut med Carambar. Der findes både smags- og underholdningsmæssige gufalternativer, der er langt bedre.

De her lækre sokker lå også i pakken. For et år siden smed jeg alle mine strømper ud og købte 20 nye, ens par med forventning om, at jeg så altid ville kunne finde to, der matcher. Det var så løgn. Strømper ændrer sig åbenbart, og resultatet er, at jeg ikke har to strømper, der passer sådan rigtigt sammen.

Derfor besluttede jeg for noget tid siden, at alle mine sokker skulle være forskellige, så jeg ikke bliver i tvivl om, hvilke der hører sammen. Jeg kan kun sige, at disse julesokker lever op til det kriterie. Jeg har absolut ikke nogen, der minder det mindste om dem. Jeg elsker varme sokker, og jeg glæder mig til at tøffe rundt i dem hele weekenden. færdig

I bunden af pakken lå der noget forbudt noget: En cd med den musik, som Kongmor lytter til. Jeg har ikke hørt den færdig, men der er både Garou og Robbie, og dem bliver jeg altid lidt forelsket, når jeg hører deres stemmer. Jeg synes, at cd'en er en ret god idé. Det er sjovt, at vi har fælles favoritnumre og det er skønt med lidt ny musik, jeg ikke har hørt før. Og så fortæller musikudvalget jo også lidt om personen bag.

De her gaver var ikke i pakken. Så proppet var den trods alt ikke. De her gaver er til Starutten og Gemalens pakkekalender. (Så fik jeg lige fortalt, at jeg ikke kun modtager, men også giver gaver,) Vi deler, så vi får 8 pakker hver. Det er nemlig meget solidarisk lettere end at skulle finde 24 gaver til hver. Gemalen er i dette øjeblik ved at pakke de tolv gaver ind, som han har stået for, og jeg prøver at lade være med at smugkigge.

Mon ikke en ekstra knallertlade vil hjælpe lidt på nysgerrigheden? Jeg tror lige, at jeg nupper en til og sender en tanke til kongen i Normandiet.