Jeg har lidt en forestilling om, at den måde vi blogger på (i hvert fald os med personlige blogs) er udtryk for den måde vi tænker på. Jeg tænker eddermame meget, og ofte er det mange lange tanker om alt muligt ligegyldigt. Lidt lige som mine blogindlæg, der også er en masse sludder om ikke særlig meget. (Fedt at I gider læse med i øvrigt!)
Jeg gad ret god at være en af dem, der skriver korte indlæg, hvor det er ren pointe og så slut. Tænk hvis jeg kunne fatte mig i korthed både inde i hovedet og på bloggen! Det ville altså være lidt sejt.
Der er dog nogen i vores naboland, der har taget det der med korte blogindlæg lidt for alvorligt, synes jeg. Og ja, jeg tænker på nanoblogg, hvor man kun må skrive et enkelt ord. ET ORD! Det er jo en fuldstændig sindssyg udfordring for et menneske som mig.
Så jeg vælger naturligvis at holde mig væk.
(Og mens jeg holder mig væk, spekulerer jeg så over, om de ordknappe indlæg er udtryk for meget lav eller meget fokuseret tankestrøm.)
Ej, et ord?
SvarSletSå må der hellere komme et par sproglige omveje og lidt sludder ind i formuleringerne. Med mindre at der er billeder, som siger det hele.
Det var eddermame kedeligt? Har den slags overhovedet læsere? Eller er det en slags "fortsættelse følger"?
SvarSletSå kunne jeg skrive et eneste blogindlæg og det ville så kunne holde i 2 år og 4 måneder - ord for ord..
Niksenbiksen til billeder: Et ord og intet andet.
SvarSletHvis der er noget af det, der ikke er kedeligt, må det være kunst. Tænk faktisk at kunne skrive et helt indlæg i et ord! (De må vist gerne være lidt kreative.)
Wow! Men nej, kedeligt tænker jeg. Kan godt lide overskuelige blogs, med billeder og tekst i en mængde der er til at komme igennem uden tissepauser og kaffebrygning. Forsøger selv, men falder altså nogen gange i, og får skrevet en masse.... som nu. Hvor jeg ævler!! Ville bare sige,- ja hvad ville jeg sige..nå kom fra det igen. Fed blog, vi snaks!!
SvarSlet